146. Troels Lund Poulsen (Svar på spørgsmål)

Jeg takker for det spørgsmål, og først og fremmest også tak for de pæne bemærkninger omkring det initiativ, som vi jo har taget fra dansk side, og som efterhånden også er støttet af flere andre europæiske, og også nordiske, lande i forhold til at investere ind i den ukrainske forsvarsindustri, som jeg mener er fuldstændig afgørende for at skabe nogle bedre forudsætninger for Ukraines sikkerhed over en længere tidshorisont. Så det er et meget, meget vigtigt initiativ, som vi så ikke kan folde mere ud nu, men jeg er glad for, at spørgeren er opmærksom på det vigtige tema.

I forhold til Arktis er det sådan, at vi sidste år i juni måned lavede en meget ambitiøs aftale med opbakning i det danske parlament, som tager afsæt i at skulle investere et historisk stort beløb i at styrke dansk forsvar og leve op til 2-procentsmålsætningen fra NATO. Et vigtigt element i den forbindelse er også at styrke indsatsen i det, vi kalder rigsfællesskabet. Det danske rigsfællesskab består jo af tre komponenter: Danmark, Færøerne og Grønland. Det er klart, at hele spørgsmålet om at være mere til stede og få et bedre kendskab til, hvad der foregår i real time i alle dele af rigsfællesskabet, er fuldstændig afgørende.   

Det kommer også til at betyde, at vi kommer til at investere et stort beløb i at blive bedre til at sikre suverænitetshåndhævelse, men også sikre overvågning og også lave det i en kombination, hvor vi ser på, hvordan vi kan bruge dual use – altså, hvor nogle af de ting, som vi så investerer i, kan få en betydning i forhold til miljøovervågning, men ikke mindst i forhold til hele SAR-beredskabet. Det gør vi i en tæt dialog med både Grønland og Færøerne, og jeg kan jo se, at en, jeg har arbejdet meget tæt sammen med igennem næsten 2 år, Høgni Hoydal, også er til stede her i dag. Høgni og jeg har et rigtig, rigtig fint samarbejde omkring Danmark og Færøerne. På samme måde har jeg det også med Vivian Motzfeldt fra Grønland. 

En af årsagerne til, som jeg også nævnte i min tale, at vi placerede NORDEFCO-mødet i Tórshavn, var netop også, at vi gerne ville have en diskussion af, hvad det er for en situation, vi kommer til at befinde os i, med den udvikling, der er her i det høje Nord, både i forhold til Nordatlanten, men også i forhold til Arktis. Der kommer vi også til, i min verden, at have et endnu tættere samarbejde mellem både Danmark og Sverige, Danmark og Norge, Danmark og Island, men for den sags skyld også mellem Danmark og Canada. Så vi kommer til at skulle prioritere det på en mere offensiv måde, både politisk og økonomisk.