148. Troels Lund Poulsen (Svar på spørgsmål)

Jeg tror først og fremmest, at det, vi kan gøre for både at styrke forsvarsviljen, men ikke mindst også styrke samarbejdet imellem vores respektive lande, er, at vi i højere grad integrerer vores aktiviteter sammen. Det kan være fælles øvelser og fælles træning og også at lære af nogle af de gode ting, vi som respektive lande gør. 

En af de ting, vi diskuterede på vores møde i Tórshavn, var bl.a. også, at når vi nu skal lave en øget oprustning, og det skal de fleste nordiske lande jo, med fokus på flere værnepligtige og opbygning af et stærkere militær, er det jo også vigtigt at prøve at lade sig inspirere af, hvad det er, man gør i de forskellige lande. Er der noget, vi kan lære, og ikke mindst, er der nogle ting, som man i hvert fald skal være opmærksom på måske giver problemer?

Så jeg forventer jo, at den drøftelse, vi kommer til at have senere her i november måned, igen i NORDEFCO-kredsen, også bl.a. kommer til at handle om, hvordan og hvorledes vi, når vi nu kommer til hver især for hvert land at skulle investere så mange milliarder, kan gøre det på en intelligent og klog måde, som også sikrer, at pengene går til at styrke forsvarsevnen og forsvarsviljen, fordi vi er forpligtet til at leve op til de styrkemål, som vi hver især har fået tildelt af NATO - NATO-styrkemål, som jo er kendt af de fleste af jer. Vi står også over for at få nye styrkemål her i 2025, som vi også skal leve op til. 

 

Information

Talenummer
148
Type
Svar på spørgsmål
Status
Waiting for transcription
Dato