188. (Indlæg)

Information

Speech type
Indlæg
Speech number
188
External speaker
Jette Waldinger-Thiering
Speaker role
Member of Landtag of Schleswig-Holstein
Date

Fru præsident, kære nordiske venner.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for invitationen til denne nordiske session her i Stockholm. Som observatør for Slesvig-Holsten må jeg sammen med mine kolleger sige, at vi jo står over for de samme udfordringer. Derfor er det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet her med de nordiske lande også for os i Slesvig-Holsten som en del af Tyskland bare supervigtigt.

Vi har snakket om at reducere nogle grænsehindringer ikke kun i form af mindre grænsekontrol, men især på arbejdsmarkedet. I Slesvig-Holsten har vi gode eksempler på vej med f.eks. sådan en double degree hen over grænsen, som sikrer, at vores unge mennesker kan tage en uddannelse og bevæge sig frit på arbejdsmarkedet. 

Der er simpelt hen stadigvæk massevis af udfordringer på vores fælles arbejdsmarked. Vi har i vores parlament i Slesvig-Holsten stillet et forslag om nabosprog, for det er det, vi simpelt hen skal satse på, fordi det er vigtigt, at vi også kender til hinandens sprog som naboer, ikke kun til vores kulturer, men også til vores sprog.

Vi har snakket meget om det, og derfor har det også været utroligt vigtigt at lytte til de forskellige statsministre i går om klima: at omstillingen til grønnere energi også skal være socialt bæredygtig. 

Lad mig slutte de her korte 2 minutter med at sige, at jeg synes, det er så fantastisk, at det her nordiske demokrati kan være så åbent og holde til så mange gode diskussioner. Det er simpelt hen kendetegnet for, at vi er så gode til at samarbejde, lytte til hinanden og gå hjem med nogle gode impulser. Det vil vi gøre. En stor hilsen fra Slesvig-Holsten, hav et fortsat godt møde!