220. Jenis av Rana (Indlæg)
Information
Fru præsident, kære nordiske venner, jeg vil først takke for gode år og gode oplevelser i de år, hvor jeg har repræsenteret Færøerne i Nordisk Råd. Det var først fra 2008 til 2011 og senest fra 2015 til 2019. For præcis 2 måneder siden havde vi valg til Lagtinget på Færøerne, og 14 dage senere fik jeg så den ære at kunne repræsentere Færøerne som minister for kultur, skole og udannelse. Vores nye regering har sat sig store mål, bl.a. på fiskeriområdet, på det social- og sundhedsmæssige område og på klima- og miljøområdet, men ikke mindst på uddannelsesområdet.
Jeg har kun 2 minutter til rådighed, og dem vil jeg bruge på kort at sige noget om udenrigsområdet og vores selvstændighedsønske samt nævne et af FN's verdensmål.
Vedrørende selvstændighedsspørgsmålet ser jeg frem til den dag, hvor en færøsk udenrigsminister står her og andre steder rundtom i verden som repræsentant for en selvstændig nation. Når vi på Færøerne taler om selvstændighed og frihed, er det ikke en frihed fra resten af verden, Norden eller rigsfællesskabet, men det er med den samme medfødte længsel og de samme drømme, som banker i de allerflestes hjerter. Det er drømmen om at blive værdsat på lige fod med alle andre folk og nationer, drømmen om at samarbejde på lige fod med verdens nationer.
Så er der et af FN's verdensmål, som jeg ville ønske at vi hørte mere om, og som jeg vil benytte lejligheden til at opfordre de nordiske lande til at prioritere. Jeg tænker på verdensmål nr. 16, specielt punkt 1 og 2, herunder den sult, vold og forfølgelse, som overgår mennesker på grund af deres tro. Ser vi på tallene for kristne, og 75 pct. af verdens religiøst forfulgte er kristne, bliver en kristen myrdet hvert sjette minut blot på grund af sin tro. Kære venner, lad os ikke glemme dem, men i taknemmelighed for vores frihed hjælpe dem og tale deres sag. Vi kunne jo sagtens være blevet en af dem. Tak.