337. Erling Eidesgaard (Indlæg)

Tak. Under det forrige punkt har jeg allerede snakket om, hvordan vi må styrke indsatsen for biologisk mangfoldighed for at sikre klodens overlevelse. Biodiversitet omfatter dyr og planter i alle geografiske områder og i forskellige økosystemer. 

Alle arter har en bestemt funktion og bidrager på hver deres måde til, at balancen opretholdes og økosystemet kan fungere. Hvis en art uddør eller bliver udslettet, kan det føre til, at hele økosystemet kollapser. Nordisk grønt venstre er enig i, at Norden bør udvikle en plan for, hvordan der regionalt kan følges op på den globale aftale for biodiversitet for at sikre bedre beskyttelse af vores nordiske biodiversitet. 

En nordisk indsats skal tage udgangspunkt i de fælles økosystemer, habitater og arter, der kendetegner Norden, og formålet er at bevare og genoprette biodiversiteten i regionen. Vi støtter udvalgets forslag om at gennemføre en analyse og vurdering af, hvilke biodiversitetsmål Norden kan samarbejde omkring, at afholde en biodiversitetskonference og at udarbejde en nordisk plan med mål og indsatser for, hvordan Norden bedst bidrager til implementeringen af de globale biodiversitetsmål. Tak. 

Information

Talenummer
337
Type
Indlæg
Status
Waiting for transcription
Dato