337. Henrik Dam Kristensen (Replik)

Information

Type
Replik
Talenummer
337
Talerrolle
Den Socialdemokratiske Gruppe
Dato

Tak for det. I Norges formandskabsprogram står der meget tydeligt, at vi skal have fælles kraft til at sætte ind i forhold til den europæiske debat. Samarbejdsministrenes strategi er, at vi skal ind i en tidlig fase af den EU-proces, der foregår. Nogle af de forslag, der ligger i forbindelse med den her medarbejderfunktion, er bl.a., at der skal samarbejdes og koordineres mellem Nordisk Råds medlemmer og vores medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er også en del af intentionerne i forslaget, at en sådan person skal hjælpe med at udarbejde rekommandationer til de nordiske regeringer om konkrete synspunkter på EU-sager.

Jeg vil gerne spørge Michael Tezschner: Alle andre opprioriterer i forhold til EU-spørgsmål. Hvorfor skal vi som nordiske parlamentarikere ikke være en del af det? Det bliver en meget vigtig diskussion i de kommende år, og at koordinere EU-synspunkter bliver helt afgørende for, at vi kan blive hørt i den debat.