Christian Juhl (Hovedindlæg)

Information

Speech type
Hovedindlæg
Speech number
215
Speaker role
Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsperson
Date

Tak. Det her er et vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi vi har set nomadelæger rejse fra land til land, når de først er blevet underkendt, fordi de ikke har været dygtige nok eller har haft en dårlig praksis i deres virke. Derfor er det jo vigtigt, at vi kan tilbyde alle patienter sikkerhed i forhold til at blive behandlet i sundhedssystemet.

Der er nogle spørgsmål, som vi fra Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe gerne vil rejse her. Det er sådan, at vi skal have et system, at vi skal have nogle steder, hvor vi samler det op, men det er også vigtigt, at det system, vi opbygger, uanset om det er i EU eller i Norden, overholder persondataloven. Det skal vi være helt sikre på. Vi fik nogle uklare svar fra embedsfolkene i udvalget, da vi diskuterede det, og det er vigtigt, at vi har meget klar og fast grund under fødderne, når vi ophober en masse data om personer. Uanset om det er læger og højtuddannede og den slags, skal der jo være fuld beskyttelse i de ting, vi laver.

En anden ting er, at vi ikke er overbevist om, at det nye EU-system kan overtage opgaven. Der er huller i IMI, og dem skal vi have lappet, og vi skal følge systemet, så vi er sikre på, at det kan fungere til støtte for os.

Derfor støtter vi i den her sag de kritiske bemærkninger og de krav, der er stillet af udvalget.