Høgni Hoydal (Hovedindlæg)

Information

Speech type
Hovedindlæg
Speech number
294
Person
Speaker role
Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsperson
Date

Fru præsident. Vi fra VSG-gruppen ser hele arbejdet med budgettet for 2014 og 2015 som uhørt defensivt. Mens vi taler om visioner for det nordiske sammenhold, har man altså fået kravet om besparelser. Det synes vi er forkert, og vi vil endnu en gang opfordre specielt de danske parlamentarikere til at få ændret den danske regerings holdning til, at man skal fremme disse besparelser.

Når det er sagt, vil vi også takke for det samarbejde, som Bertel Haarder som formand for budgetgruppen og Ewa Björling som formand for samarbejdsministrene har fået sikret til et kompromis, som vi kan støtte, selv om det også indebærer visse problemer.

Vi har sagt, at det vigtigste i spareprojektet eller sparerunden er, at vi ikke skærer ned på det, som har direkte kontakt til og berøring med borgerne og vigtige nordiske institutioner. Og så bliver man vel nødt til at skære lidt ned på de prioriteringer, som man havde tænkt for nye sager. Det hænger også sammen med, at skal vi fremme nogle af de visioner, som vi ellers har debatteret ved denne session, om øget samarbejde i forbindelse med udenrigspolitik, forsvarspolitik og grænsehindringer, som koster vores lande og borgere uhørt mange penge, så mener vi også, at tiden er kommet til at opprioritere lidt i budgetterne eller opprioritere de konkrete implementeringer af de visioner, som vi debatterer.

Jeg skal også støtte, det, som Helgi Hjörvar sagde om, at Jobbresan og Nordjobb, som vi har haft oppe i budgetgruppen og Præsidet, skal følges op på af ministeren. Og så håber vi, at vi i de kommende år får en mere fremadrettet diskussion og ikke bare denne sparerunde, som altså er implementeret direkte på foranledning af ét dansk krav. Tak.