Kaj Leo Johannesen (Hovedindlæg)

Information

Speech type
Hovedindlæg
Speech number
4
Speaker role
Færøernes lagmand
Date

Herr præsident, ærede kollegaer, kære nordiske venner.

Ministerrådet har under Norges formandskab fokuseret på velfærdsstaten i et nordisk perspektiv, som blandt andet beskriver, hvorledes velfærdsstaten kommer under pres i kølvandet af den økonomiske krise. Situationen lægger op til, at de nordiske lande skal møde udfordringer i fællesskab og videreudvikle samarbejdet her i Norden.

Det har været en interessant og vigtig indsats set fra et nordisk synspunkt. Vi har for eksempel i perioden fået en redegørelse om grøn vækst, og vi har fået en nordisk strategi for bæredygtig udvikling. Vi taler her om centrale og vigtige udfordringer, men det stiller samtidig en række krav. Vi er alle vant til en høj levestandard og et højt velfærdsniveau. Velfærdsstaten investerer i et samfund, som placerer borgerens velfærd og rettigheder i front, og jeg mener, at vi har bygget verdens stærkeste samfundsmodel. I kølvandet af den globale økonomiske udfordring er Nordens grundlæggende struktur intakt. Vi går ikke på kompromis med vores grundlæggende samfundsværdier, og det har resulteret i, at vi kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden. Men vi skal også huske, at forskellige dele af Norden står over for forskellige udfordringer. Der er forskelle mellem København og Kirkenes eller mellem Tampere og Thule.

Norden skal forholde sig til verden, siger vi, men hvordan gør vi det, og hvordan står vi i forhold til hinanden? Det er rigtig interessant at opdage, at de mest homogene regioner samarbejder om centrale og vigtige emner. Det bliver nemlig først rigtig interessant, når vi kan vise verden, hvorledes vi i hele Norden samarbejder inden for en fælles identitet, som omfatter en utrolig kompliceret, men samtidig meget smuk forskellighed. Det er her, kunststykket skal findes, og det er her, udfordringerne ligger.

De ændringer, som udspiller sig i Arktis, kommer til at få grundlæggende betydning for vores fremtid. Vi taler om enorme områder, som bliver genstand for aktiviteter af et hidtil uset omfang. Det bliver en meget konkret udfordring på godt og ondt. Her kan et nordisk samarbejde få en nøglerolle, når vi taler om at styrke det fælles udenrigske samarbejde, men der vil der i vores optik opstå en noget besynderlig situation, idet vi taler om de nordatlantiske områder, hvor jo blandt andet Færøerne ligger, mens vi ikke deltager i det nordiske udenrigspolitiske forum.

Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling betegner demografiske ændringer som en udfordring for den nordiske velfærdsmodel. Fraflytning er en aktuel udfordring for Færøerne, og problematikken kendes også fra andre udkantsområder i Norden. Det betyder, at hvis vi for alvor mener, at velfærdsstaten skal være for alle, kommer det til at kræve en indsats på nordisk plan. Det må være således, at problemstillinger ét sted i Norden lige så meget er en udfordring for hele Norden.

I den forbindelse finder jeg Johan Strangs nye og spændende bog, ”Nordiske Gemenskaper”, meget interessant. Han beskriver, hvorledes linjen går fra den nuværende konsensuspolitik til større fleksibilitet, og dette styrker mulighederne for at løse problemstillinger både hurtigt og effektivt. Vi er forskellige, når vi taler om grænsehindringer, og vi ligger i konflikt omkring ressourcefordelingen. Jeg er overbevist om, at disse problemstillinger vil kunne afklares i form af at få koncentreret og fremadrettet samarbejdet. Det bør under alle omstændigheder være således.

Velfærdsstaten består af ligeværdige borgere, ligesom et fællesskab af velfærdsstater består af ligeværdige lande, og dermed skal Færøernes ansøgning om et fuldgyldigt medlemskab i Nordisk Råd fortsat ses som en del af Færøernes fremtid i det nordiske samarbejde. Krisen på Færøerne har givet os nogle fantastiske muligheder for at ændre de forskellige strukturer på Færøerne, så der ligger også kæmpe muligheder i den verdensomspændende økonomiske krise. Vi skal bare bruge dem rigtigt. Tak.