188. Morten Dahlin (Svar på spørgsmål)

Tusind tak for spørgsmålene. I forhold til den første del, der handler om, hvad vi så gør med de grænsehindringer, der bliver afskrevet, tror jeg på, at det er vigtigt, at vi har et kontinuerligt politisk fokus på grænsehindringsarbejdet. Jeg vil da ikke afvise, at der løbende i forbindelse med forskellige lovrevisioner kan være tilfælde, hvor man så kan kigge på en afskrevet grænsehindring og sige: Nu kan vi faktisk lave en løsning for den. Men for at lave en forventningsafstemning må jeg også være ærlig og sige, at de syv jo har været gennemarbejdet. Der har været kigget på dem, der er blevet givet en forklaring på, hvorfor det skulle afskrives og ikke løses, og derfor skal man nok lade være at sætte forventningerne alt for højt, til at det bliver genoptaget.

Men jeg synes, at det er en væsentlig pointe, som jeg gerne vil tage med tilbage, og jeg vil gerne se, om man i forhold til det princip, vi jo har i Danmark, hvor vi med ny lovgivning kigger på, om det spiller ind på det nordiske samarbejde, også kunne tænke de afskrevne grænsehindringer ind i det. Det synes jeg ikke nødvendigvis er en dårlig tanke, så det vil jeg gerne tage med tilbage.

Så stiller du jo det allermest centrale spørgsmål, der handler om, hvordan vi sikrer, at vi nordiske samarbejdsministre får en endnu stærkere stemme over for de forskellige fagministre på andre områder. Her synes jeg, at den nye struktur for grænsehindringsarbejdet med det nye program og det nye mandat i hvert fald er et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre en mere fremtrædende rolle for samarbejdsministrene og dermed også at give os nogle flere våben at slås med i den kamp, som det nogle gange er at sætte det her på dagsordenen.

Så har jeg selv spekuleret over, om der ikke også er et kommunikationsspor her, for da vi eksempelvis reviderede Øresundsaftalen mellem Danmark og Sverige, fik den alt, hvad den kunne trække i forhold til kommunikation. Der var et stort pressemøde og besøg i pylonerne på Øresundbroen, og der kan man jo godt tænke: Er det virkelig vigtigt? Men det er jo en god måde at vise, at der også er en politisk gevinst ved at fjerne grænsehindringer, på. 

Vi politikere – jeg er jo selv en af dem; det er vi jo her – har det også nogle gange med at navigere efter steder, hvor der findes en politisk gevinst. Derfor tror jeg også, at en kommunikationsindsats rettet mod offentligheden kan være med til at give os en stærkere stemme, for det er en af de helt centrale opgaver i grænsehindringsarbejdet, hvis ikke den mest centrale: at sikre, at det bliver bredt ud, ikke kun hos samarbejdsministrene, men også også hos de relevante fagministre.