Virksomhed i Danmark
På denne side finder du nyttige links for virksomheder der har planer om at etablere sig i Danmark. Nederst på siden er der også information til danske virksomheder der har planer om at at etablere sig i eller handle med andre nordiske lande.
På den europæiske portal Dit Europa kan du læse mere om reglerne for at starte virksomhed i et andet EU- eller EØS-land. Enterprise Europe Network er et netværk der hjælper dig med spørgsmål om EU og det europæiske marked.
Starte virksomhed i Danmark
Du kan få information om at etablere, rekruttere og drive virksomhed i Danmark hos forskellige myndigheder. Du kan få mere præcis information om hvordan du skal planlægge og komme i gang med din virksomhed, og hvordan du skal vælge virksomhedsform, virksomhedsnavn, skabe en virksomhedsplan og registrere din virksomhed.
- På Erhvervsstyrelsens hjemmeside finder du blandt andet information om registrering af virksomheder i Danmark.
- Virksomhedsguiden er én samlet indgang til hjælp og vejledning om opstart, drift og udvikling af din virksomhed. Virksomhedsguiden er sat i verden for at gøre det nemmere for iværksættere og virksomheder at få konkret hjælp samt at navigere i love og regler.
- Virk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Det er her du kan registrere din virksomhed i Danmark, og på siden får du adgang til selvbetjening på tværs af det offentlige samlet. Her finder du blandt andet information om de sociale afgifter som arbejdsgivere skal betale under “samlet betaling”. Du kan også læse om din virksomhed skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
- På skat.dk finder du information om skat og moms.
- Du finder information på engelsk om at drive virksomhed i Danmark hos Erhvervsstyrelsens Business in Denmark.
- På jobnet.dk kan du søge efter medarbejdere og slå stillingsopslag op.
- På Info Nordens sider kan du finde information om hvilke erhverv der er lovregulerede i Danmark, og derfor kræver autorisation.
- Hvis din virksomhed ønsker at etablere sig i Øresundsregionen, kan du kontakte Øresunddirekt Business.
Danske virksomheder i Norden
Danske virksomheder der ønsker at etablere sig i eller at handle med udlandet, kan få hjælp hos Eksportrådet eller hos Erhvervsstyrelsen. Hvis din virksomhed ønsker at etablere sig i Øresundsregionen, kan du kontakte Øresunddirekt Business.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.