Akkrediteringen til Nordisk Råds temasession er åben

22.02.17 | Nyhed
 Press/media
Photographer
Magnus Fröderberg/norden.org
Hvad betyder udviklingen i USA for Norden? Det spørgsmål vil blive debatteret, når Nordisk Råd samles til møder og temasession i Stockholm den 3.-4. april. I debatten deltager blandt andet udenrigsminister Margot Wallström. Akkrediteringen for journalister er nu åben.

Nordisk Råds møder og temasession indledes mandag den 3. april i Sveriges Riksdag med blandt andet partigruppemøder, udvalgsmøder og præsidiemøde.

Dagen efter, tirsdag den 4. april, samles rådets medlemmer til en temasession og temadebat om det aktuelle tema Norden og USA – nye forudsætninger. Debatten finder sted i Förstakammarsalen klokken 10.00-11.30 og er åben for medierne.

Debatten vil foregå på skandinavisk, finsk og islandsk. Den streames desuden online på skandinavisk.

  • Her er du streamingen fra temasessionen (riksdagen.se)

Efter debatten, kl. 11.30, vil Margot Wallström svare på spørgsmål fra pressen uden for Förstakammarsalen. Også de to øvrige nordiske samarbejdsministre, som deltager i debatten, Norges Frank Bakke-Jensen og Ålands Nina Fellman, svarer på spørgsmål fra pressen.

Efter fomiddagens session, kl. cirka 12.05, afholdes der en pressekonference i Förstakammarsalen. Her deltager Nordisk Råds præsident, vicepræsident og partigruppeformænd.

Tirsdag eftermiddag fortsætter sessionen i Förstakammarsalen kl. 13.00. Her vil der blandt andet blive behandlet medlemsforslag, dvs. forslag indsendt af parlamentarikere i Nordisk Råd. Sessionen afsluttes kl. 15.00.

Akkreditering

Journalister, som ønsker at dække temasessionen, skal akkreditere sig senest den 31. marts kl. 16.00 via følgende formular:

Akkreditering kræver et gyldigt pressekort. Det er muligt for journalister at få rejsebidrag.

Information om temasessionen vil løbende blive opdateret her.