Arbejdsliv og flygtninge på politiske festivaler

17.05.16 | Nyhed
Folkemødet 2015
Photographer
norden.org/Mette Højberg
Igen i år deltager Nordisk Råd og Ministerråd på de politiske festivaler i Norden, hvor Poul Nielsons nye analyse af det nordiske arbejdsmarkedet "Arbejdsliv i Norden" bliver debatteret. Flygtningesituationen sætter naturligvis også i høj grad præg på debatterne på Folkemødet, Almedalsveckan, SuomiAreena, Arendalsuka og Folkemødet i Reykjavik. SIK afholder for første gang i år også et Folkemøde i Grønland.

Nordens Telt på Folkemødet på Bornholm 16. -19. juni

Temaerne på de 12 debatter og events i Nordens Telt spænder vidt fra "Bliver den nordiske model fyret?", hvor Poul Nielson debatterer sin nye analyse med Henrik Dam Kristensen, præsident for Nordisk Råd og repræsentanter fra arbejdstager og -giversiden. Den danske samarbejdsminister Peter Christensen, der også er forsvarsminister og formand for NORDEFCO, deltager i debatten "Norden i NATO? Nordisk forsvarssamarbejde 2.0", hvor også den tidligere finske forsvarsminister Carl Haglund er med. I "Bonderøven og Skavlan" diskuterer den danske kulturminister Bertel Haarder om deres findes en fællesnordisk offentlighed med bl.a. Morten Rud, CEO, Rud Pedersen, Jette Lykke, leder af Folkemødet, Rushy Rashid Højberg, forfatter,  Hilde Sandvik, broen.xyz og Heidi Avellan, politisk chefredaktør for Sydsvenskan

 

Qassimiuaarneq2016 28.-30. juni i Nuuk

For første gang i år inviterer SIK til Folkemøde og folkefest – Qassimiuaarneq. SIK har taget initiativ til at skabe dette arrangement i anledning af Arbejderbevægelsens 60 års jubilæum for at fejre demokrati, fællesskab og folk. Med inspiration fra de andre nordiske, vestnordiske lande og naboer i Nordatlanten vil SIK med Qassimiuaarneq fejre fællesskabet og danne en ny ramme for en bred debat, både politisk, erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt.

Formålet med Qassimiuaarneq2016 er at skabe dialog, nye alliancer og samarbejde på tværs af Norden og Nordatlanten med fokus på hvordan der skabes bæredygtig vækst, uddannelse og beskæftigelse, særligt med erfaring og fokus på turisme-, råstof- og fiskerierhverv.

Nordens dag i Almedalen 4. juli

Kommer det nordiske samarbejde til at overleve flygtningekrisen? Hør Arbetsmarknadsminister Ylva Johansson i debat med den nordiske samarbejdsminister Anne Berner. Og hvordan ser Forsvarsminister Peter Hultqvist på Ruslands øgede militær tilstedeværelse omkring Østersøen? Det er et par af de spørgsmål, som stilles på Nordens dag under Almedalsveckan i sommer.

Sammenlagt 11 arrangementer – alle med nordiske fortegn præsenteres i Tavernatältet på Strandvägen 4. Udover flygtningesituationen og forsvar vil der være eksempler på, hvad vi kan lære af vores nabolande, når det gælder kampen mod voldelig ekstremisme, hvordan civilsamfundet og myndigheder bedst samarbejder om at hjælpe udsatte unge og hvilke initiativer der er nødvendige for at nye medborgere skal få job.

 

Norden2016 på SuomiAreena i Björneborg 11-15. juli

Finland er formand for Nordisk Ministerråd og den finske samarbejdsminister Anne Berner deltager i debatten om Poul Nielsons rapport sammen med forfatteren og Anne Abrahamsson, præsident Ungdommens Nordisk Råd og Magnus Gissler, Generalsekretær for Nordens fackliga samorganisation.

Norden er med i det direkte program Pop Up Norden- live som MTV3 sender fra SuomiAreena. Det nordiske indslag bliver med imitatoren og skuespillereden Christoffer Strandberg og musikeren Fredrik Furu.

SuomiAreena har hvert år et tema for festivalen og i år er det det finska arbetet och samhällsorganisationernas verksamhet.

Arendalauka 15.-20. august i Arendal

Igen i år vil der være en nordisk stand i "Politisk gate" hele ugen. Poul Nielson kommer også til Arendal og deltager i debatten "Hvordan kan nordisk samarbeid fremme økt sysselsetting og lavere arbeidsløshet i Norge?" sammen med bl.a. Nordisk Råds præsident Henrik Dam Kristensen. Der udover er temaerne: "State of the Nordic Region 2016" (Nordregio), "Arbeidsgrensehindringer og unge i Norden", "Uledsagede flygtningebørn" og "Vil den nordiske velferdsmodellen overleve arbeidsledighet, delingsøkonomien og masseinnvandring?

Folkemødet i Reykjavik 2.-3. september

Den første politiske festival i Island sidste år var en stor succes og bliver derfor gentaget igen i år, hvor hovedarrangøren er foreningen Almannaheill, men Nordens Hus i Reykjavik kommer til at være en central medarrangør.