Caroline Henderson vært for Nordisk Råds prisuddeling i DR Koncerthuset

04.10.16 | Nyhed
Caroline Henderson
Fotograf
Thomas Cato
1. november uddeles Nordisk Råds fem priser i DR Koncerthuset under overværelse af de nordiske og baltiske statsministre, nordiske ministre og parlamentarikere og de nominerede og tidligere vindere af Nordisk Råds priser.

Den dansk-svenske sanger Caroline Henderson er vært ved prisuddelingen, som transmitteres live på DR’s streamingtjeneste DR TV, hvor den også efterfølgende vil være tilgængelig. DR tilbyder også programmet til de øvrige nordiske public service kanaler. Kapelmester er Nikolaj Hess, som spiller sammen med sit band. Ved prisuddelingen bliver der uropført en ny Nordisk Hymne, der er komponeret og arrangeret af tidligere musikprisvinder Sunleif Rasmussen og teksten er skrevet af tidligere litteraturprisvinder Kim Leine. Prisuddelingen i DR Koncerthuset begynder kl. 20.00 (dansk tid), og sidste års vindere Hákun Djurhuus, Svante Henryson¸ Dagur Kári og Jakob Wegelius samt Kim Leine uddeler priserne til dette års vindere. Vinderne modtager Nordisk Råds prisstatuette, Nordlys, og 350.000 danske kroner.

Nominerede til:

DR K varmer op til Nordisk Råds prisuddeling med en Nordisk Uge i uge 43, hvor der kun bliver vist nordiske spillefilm og programmer. Aftenen inden prisuddelingen bliver alle de nominerede til Nordisk Råds litteraturpris fejret i Den Sorte Diamant, hvor de læser højt af deres værker, og sidste års vinder af musikprisen, Svante Henryson, spiller.

Nordisk Råds prisuddeling finder sted i forbindelse med Nordisk Råds 68. session på Christiansborg.