Et år efter biodiversitetsaftalen: Er Nordens naturpolitik på rette vej?
”En historisk aftale for natur og mennesker” kaldte man de nye, globale rammebetingelser for biodiversitet, da forhandlingerne faldt på plads i de tidlige morgentimer den 20. december 2022.
Nu, et år senere, arrangerede det nordiske samarbejde en opfølgning på de tiltag, som Norden og verdens øvrige lande iværksatte i Montreal i 2022.
Ved en rundbordssamtale med Ungdommens Nordiske Råd, Nordic Youth Biodiversity Network og nordiske politikere drøftede man konkrete muligheder for at komme i gang med at opfylde aftalen i en fart.
Nordiske unge og politikere i samråd om næste skridt
Men først præsenterede Lova Eveborn, som er svensk medlem i Nordic Youth Biodiversity Network, sit syn på situationen i Norden.
– Vi kan se, at de nordiske lande er i gang med at udarbejde planer for at følge aftalen. Vi ser dog også alvorlige eksempler på, at naturpolitikken går i den gale retning: Kommerciel dybhavsminedrift, ikke-bæredygtig skovindustri, døde zoner i havet som følge af kunstgødningsudslip og kommerciel hvalfangst, sagde Love Eveborn.
”Målene skal opfyldes på nationalt plan!”
Deltagerne ved rundbordssamtalen havde som en specifik opgave at udarbejde forslag til, hvad Norden kan gøre i fællesskab for at opfylde aftalen.
– Norden burde enes om, hvordan den nye naturaftale skal tolkes, så 30-procentmålet bliver opfyldt på nationalt plan og ikke tolkes som et vagt globalt mål. Norden kan også enes om standarder for skovbrug og fiskeindustri for at modvirke monokulturer. Derudover bør det være et nordisk princip, at urbefolkningerne inddrages i alle processer, sagde Jonas Kittelsen, norsk medlem i i Nordic Youth Biodiversity Network.
Krav om en samlet nordisk indsats
Yderligere et forslag fra rundbordssamtalen er, at Norden gør en fælles indsats for biodiversitet, hvilket Holdbarhedsudvalgets formand Ola Elvestuen er enig i.
– Vi er nødt til at skabe et bredere samarbejde, en overordnet enighed om, at vi skal følge Montreal-aftalen, og at vi i hvert enkelt land skal nå målene inden 2030. Landene må selv lægge planer for, hvordan de skal lykkes, men vi skal lære af hinanden, vise, at vi holder vores ord og samarbejde på tværs af grænserne. Vi har arter, naturområder og havområder, der strækker sig over landegrænser, og hvor vi er nødt til at opfylde målene i Montreal-aftalen sammen, sagde Ola Elvestuen.
Samme betydning som Paris-aftalen
Biodiversitetsaftalen fra Montreal menes at have samme betydning for naturen, som Paris-aftalen har for klimaet.
Den indeholder 23 mål, som skal beskytte 30 procent af verdens land-, kyst- og vådområder frem mod 2030. Inden da skal man også påbegynde genoprettelsen af 30 procent af verdens ødelagte økosystemer.
Samtlige nordiske miljø- og klimaministre deltog i FN-forhandlingerne for et år siden, og derudover deltog også parlamentarikere og 18 nordiske ungdomsrepræsentanter.
Konklusionerne løftes til politisk niveau i Norden
Ungdomsrepræsentanterne mødte op til forhandlingerne i Montreal med 19 krav – anbefalinger, som var blevet udarbejdet gennem en tre år lang proces, og som var forankret hos både ungdomsorganisationer og bredere ungdomsnetværk samt de nordiske regeringer.
Konklusionerne fra rundbordssamtalen et år senere vil blive sammenfattet og videreformidlet til de nordiske ministre med ansvar for miljøpolitik og til Nordisk Råds Udvalg for et Holdbart Norden.
