Norden sætter retningen for AI – med uddannelse og forskning i front

07.05.25 | Nyhed
Ungdomsskole
Fotograf
UDIRS bildebank
Kunstig Intelligens (AI) er alt omfattende – i uddannelses- og forskningssektoren som i andre sektorer - men generative AI modeller kan ikke løse alle vores problemer, langt derfra. Det mener Petri Myllymäki, professor i maskinlæring og AI ved Helsingfors Universitet, som indledt diskussion om fremtidens kompetencer på det årlige nordiske ministermøde for uddannelse og forskning i Helsingfors.

Derimod skal vi fokusere på at bygge demokratiske og retfærdige samfund, som udnytter AIs potential rigtigt, og sørger for at Norden forbliver en region som AI talenter vælger til at forske i. 

I Norden tænker vi ens om etiske prinsipper og derfor kan vi bygge demokratiske og retfærdige samfund med at udnytte AI på en smart måde, for eksempel igennem fælles etiske prinsipper og retningslinjer. Teknologisk udvikling og specifikt hurtig AI udvikling udfordrer det politiske system – vi bør være raske og proaktive – og sætte Norden i førersædet.

Mari-Leena Talvitie, forsknings- och kulturminister, Finland

Ministerne mødtes i Helsinki og drøftede blandt andet AI-udviklingen

Fotograf
norden.org

Ministerne mødtes i Helsinki og drøftede blandt andet AI-udviklingen

Ministrene er enige i at AI har potential, men at udfordringer kan også mærkes i uddannelsessystemerne, enten gennem dårligt brug af teknologien og eller mangel på kompetencer derom.

Baggrund

· Videns- og kompetencekløften. Grundlæggende færdigheder i befolkningen til specialiseret ekspertise inden for AI-forskning kan styrkes. Det er ikke nok at udvikle ny teknologi; vi skal sikre, at hele uddannelsessystemet forstår, anvender og videreudvikler teknologien ansvarligt og at Norden forbliver en attraktiv region for AI forskning. 

· Livslang læring har aldrig været vigtigere. Vi har brug for fleksible, tilgængelige og relevante efteruddannelsestilbud, så arbejdsstyrken kan følge med i den teknologiske udvikling – også når det gælder AI. 

· Forskningens rammer i Norden og et stærkt ecosystem. Vi har brug for at flere forskningsmiljøer samarbejder på tværs og at vi som region udvikler løsninger som sikrer ansvarlig AI-udvikling. Samtidig skal der være mulighed for startups og virksomheder til at trives og tilbyde spændende muligheder til en voksende gruppe af talenter som vælger at komme hertil.  

Vi står stærkere sammen. Vi skal være selvforsynende med vores egen AI-løsninger og udvikle løsninger som går på tværs af sektorer og som tiltrækker internationale eksperter hertil. Vi bør bygge på nordiske værdier og vores særpræg som nordiske nationer. Vi må samarbejde og løfte vores perspektiver om at AI er for mennesker og demokrati, også ind i europæisk politik. Det bør være vores fælles stemme fordi det er her vores styrke ligger.

Logi Einarsson, Højere uddannelses- og innovationsminister, Island
Fotograf
norden.org

Norden som drivkraft – ikke tilskuer

Ministerdiskussionen sker på baggrund af et stigende fokus på brugen af AI på tværs af uddannelse og forskning. AI kan også blive et centralt redskab i lyset af fremtidens kompetencebehov.

I Norden har vi et unikt udgangspunkt: høj digital kompetencer, stærke velfærdsstater og velfungerende offentlige-private samarbejder. Men det er ikke nok at være stærke nationalt. Vi skal koordinere os bedre regionalt – især i lyset af nye EU-reguleringer og global konkurrence.

Derfor er forslaget om at etablere et nordisk-baltisk AI-center vigtigt. Forslaget bliver diskuteret og det vil være en fælles indsats, hvor nationale aktører får styrket kapaciteten til at fremme AI-anvendelse, udvikle strategier og løse fælles udfordringer. Centret vil bidrage til konkret samarbejde på tværs af de nordiske lande. 

Fremtiden formes ikke kun af teknologi – men af de valg, vi træffer.

Der investeres massivt i AI forskning og supercomputere som LUMI. Vi har en stærk nordisk tradition for samarbejde, teknisk udvikling og ansvarlighed – og vi har alle forudsætninger for at blive en ledende AI-region i verden. Men det kræver bevidste valg. Og at vi spørger os selv hvad vi vil bruge AI til. Det kræver klare regler, en fælles etisk tilgang og uddannelser, der sikrer, at ingen tabes på vejen – at unge, lærere og faglærte får adgang til den nødvendige viden og værktøjer. Og at vi hjælper arbejdsstyrken til at følge med gennem relevante efteruddannelsestilbud. 

AI må ikke blive noget, nogen bruger – det skal være noget, alle forstår og kan tage del i. Uddannelse og forskning er vores stærkeste redskaber til at sikre den fremtid og til at vi bliver en ansvarlig AI-region. 

More

Fotograf
norden.org

Sekretarietet informerer med Karen Ellemann i spidsen og Petar Cavala. 

Fotograf
norden.org

Sekretarietet informerer med Karen Ellemann og Petar Cavala i spidsen.