Nordens Dag 2018

21.03.18 | Nyhed
Nordiska flaggor
Photographer
Magnus Fröderberg/Norden.org
Nordens Dag den 23. marts bliver fejret med forskellige events, arrangementer og debatter. Flere af dem bliver LIVE streamet. I løbet af dagen tunes der ind på det nordiske brand. Der vil være debatter om, hvordan Norden bedst samarbejder i forhold til Agenda 2030 målsætningerne, samt hvordan vi fortsætter med at være innovative på det digitale område. Og så tager vi pulsen på, hvordan det egentlig går i Norden.

Norge – Der tyvstartes 21.3 med en konference om bl.a. digitalisering og grøn innovation

I Norge startes der allerede den 21. marts med en heldagskonference i Trondheim, arrangeret sammen med Foreningen Norden og Trondheim kommune. Konferencen spreder sig over flere temaer – herunder digitalisering og grøn innovation.

 

Sverige – Fokus er på migration og integration, rammen er Stockholm Central

Fra morgenstunden afholdes der et seminarium om migration og integration. Og en specialudgave af State of the Nordic Region 2018 lanceres. Midt på dagen fejres Norden Dag på Stockholm Central med deltagelse af det svenske ordførerskab for Nordisk Ministerråd.

 

Danmark – En debat om det nordiske brand på et taglandbrug midt i København

Kl 13.00 har Nordisk Ministerråd en LIVE streamet debat, hvor fire nordiske personligheder er sat i stævne til en rundbordssnak om Nordens brand og det særlige, vi har og kan i Norden. De mødes i utraditionelle rammer på taget af et gammelt bilværksted i København, hvor der nu er et lille landbrug og en endnu mindre restaurant. 

 

Island – En debat, der tager temperaturen på norden

På Island afholdes der en paneldebat med udgangspunkt i resultaterne fra State of the Nordic Region 2018. Efterfølgende åbner Nordens Hus sammen med Foreningen Norden dørene til et arrangement med bl.a. islandske forfattere, som er normineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

 

Finland – debat om Agenda 2030

I Finland vil der være en debat om det nordiske samarbejde i sammenhæng med FN’s Agenda 2030 i forhold til bl.a. økonomisk-, social- og økologisk bæredygtighed. Se mere:

Contact information