Greenwashing og overforbrug: modeindustrien er stadig et problem

Nordisk Råd har derfor enstemmigt godkendt en anbefaling for en grønnere modeindustri. Nordiske regeringer skal gøre en større indsats for at forbrugere kan få bedre information, bekæmpe modeindustriens vildledende markedsføring og greenwashing, samt sikre gode arbejdsforhold i tekstilindustrien. Initiativet kommer fra Ungdommens Nordiske Råd og blev siden grebet af Nordisk Råds Udvalg for et Holdbart Norden, som valgte at arbejde videre med forslaget. 

Norden er en stor synder, når det kommer til tøjforbrug. Vi forbruger mere per borger end det globale gennemsnit. Og selvom vi forsøger at give til genbrug, så viser rapporter fra EEA, at store mængder af uønskede tekstiler bliver sendt fra højindkomstlande til lavindkomstlande (1,7 millioner tons i 2019), fordi kun en lille del af det, der gives væk, bliver genbrugt i de nordiske lande selv. En McKinsey-undersøgelse viser at tøj bruges i gennemsnit 7-8 gange før det bliver smidt ud og mindre end 1% af det, der smides ud,  bliver genanvendt på en cirkulær måde efterfølgende. 

Det har fået unge, som mødes i forummet for politiske ungdomsorganisationer Ungdommens Nordiske Råd, til at kræve handling: 

Samtidig producerer vi en stor mængde nye tekstiler globalt, i 62% af tilfældene i syntetiske materialer lavet af fossile brændstoffer, som påvirker klimaet og vores CO2-udledninger. Stor produktion af tøj i lav kvalitet har til formål, at produkterne bliver hurtigt slidt op, hvilket igen øger forbruget, på bekostning af miljø og klima, og i Europa brænder vi op til 600,000 ton tekstiler om året. EU’s  tekstilstrategi gennem affaldsdirektivet ’Waste framework directive: A more sustainable use of natural resources’  har derfor til formål at stille producenterne til ansvar og stille krav til at mindske de enorme mængder tøj, der produceres, destrueres og eksporteres ud af regionen. Et ønske opstod efterfølgende i det nordiske samarbejde om en ’etablering af fælles principper for nordisk producentansvar for tekstiler’ i det nordiske samarbejde i 2024. 

Hvis vi skal sikre en grønnere og mere bæredygtig modeindustri, skal det gøres mere gennemsigtigt for forbrugeren at gennemskue, om tøjet er lavet af mere ansvarlige og mere bæredygtige materialer, så køberen kan træffe kvalificerede valg om sit forbrug. Alt for ofte er industriens greenwashing og vildledende markedsføring årsag til, at man som forbruger støtter varer, som ikke er særligt bæredygtige. 

I september træder en ny EU direktiv i kraft som sætter fokus på at give forbrugere øget information om produkter, når det kommer til bæredygtighed. Det skal Norden også forholde sig til og måske har vi redskaberne, hvis vi bruger dem rigtigt. 

Norden etablerede i 1989 en frivillig miljømærkningsordning Svanemærket, som 97 % af nordiske borgere i dag kender til. Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Kunne Svanemærket være en løsning, når det kommer til tøj, tekstiler og læder? Det er allerede muligt at få svanemærket tekstiler, men der er relativt få nordiske tøjmærker, der har opnået certificeringen. Det er tankevækkende i forhold til hvor mange store modegiganter der findes i den nordiske region. Svanemærket udmærker sig med stor tillid blandt forbrugerne i Norden og er kendt blandt andet for certificering af rengøringsmidler, plejeprodukter og papir. 

Svanemærket er en uafhængig tredjepartscertificering, der stiller krav til hele produktets livscyklus. Blandt andet skal tekstiler leve op til en række skrappe krav for at sikre, at tekstilerne designes til genanvendelse. De skal bl.a. leve op til skrappe miljø- og sundhedskrav til  kemikalier og må ikke indeholde plast – og metaldele, der kun er til dekorativ formål.  Der er krav om at producenter måler hvor meget mikroplast afgives ved vask af syntetiske tekstiler og forbud mod afbrænding af usolgt tøj. Derudover er der bl.a. både krav til fibre og om at tekstilet skal produceres under ordentlige arbejdsforhold hvor FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO) er overholdt.

Der findes eksempler på tekstiler som har opnået  certificering på Svanemærkets hjemmeside, og derudover findes der bl.a. også en caseartikel om den danske virksomhed Dillings arbejde med Svanemærket og de fordele, de har opnået.

• Er fremstillet af fibre, der er enten økologiske, recirkulerede eller baserede på fornybare råvarer, der efterlever specifikke miljøkrav.
• Lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav til kemikalier, som bruges i tekstilproduktionen. Det sikrer renere spildevand - og gavner både de mennesker der producerer tekstilerne, og dem der skal anvende dem. Bl.a. er hormonforstyrrende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer på aktuelle lister fra EU og nationale myndigheder udelukket. Også flammehæmmere, fluorstoffer og antibakterielle tilsætninger inkl. nanopartikler er udelukket.
• Er produceret vand- og energieffektivt.
• Er kvalitetstestet – bl.a. for krymp/stræk, farve og slidstyrke – for at give mulighed for lang levetid.
• Indeholder kun metaldele – fx lynlåse og knapper – der lever op til skrappe krav til tungmetaller. Og indeholder kun plastdele uden ftalater.
• Er produceret under ordentlige arbejdsforhold, hvor FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO) er overholdt.
• Må ikke brændes eller sendes til deponi, hvis de ikke bliver solgt. Herved motiveres til at undgå overproduktion.

Nordisk Ministerråd arbejder aktivt med bæredygtig ressourceforvaltning i Vision 2030, blandt andet med en del undersøgelser på tekstilområdet i Norden og en større satsning på cirkulær økonomi, som skal kigge på bæredygtige værdikæder i Norden. Denne anbefaling fra Nordisk Råd vil blive behandlet i Nordisk Ministerråd i den kommende periode.  

Det nordiske samarbejde har en lang tradition for at samarbejde omkring tekstil. Det kommer blandt andet til udtryk i det Nordiske Tekstilsamarbejde og en del rapporter som findes på nedenstående links.