Sådan skal Nordens arbejdsmarkeder klare fremtidens kriser
Under udarbejdelsen af rapporten opstod der to nye kriser – først Ruslands invasion af Ukraine med millioner af flygtninge til følge og derefter en energikrise, som har ført til højere inflation. En af rapportens konklusioner er, at evnen til at træffe hurtige beslutninger har stor betydning. Trepartssamarbejdet i Norden gør dette nemmere.
”Det tætte samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter var et slående og positivt aspekt af de nordiske landes håndtering af krisen,” står der i rapporten, som har fået navnet ”Nordic lessons for an Inclusive Recovery?”.
OECD’s Stefano Scarpetta besøger Island
Rapporten er bestilt af Nordisk Ministerråd og blev torsdag præsenteret af det islandske formandskab på en konference i Rekjavik, hvor både Islands arbejdsmarkedsminister Guðmundur Ingi Guðbrandsson, OECD’s beskæftigelsesdirektør Stefano Scarpetta samt Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann deltog.
Ifølge rapporten steg arbejdsløsheden hurtigere i Norden under pandemien end i de fleste andre europæiske lande, især i Island, men samtidig gik genrejsningen af økonomien i Norden hurtigere end gennemsnittet for OECD-landene.
Hurtig genrejsning
Genrejsningen skete bemærkelsesværdigt hurtigt sammenlignet med efter finanskrisen i 2008, hvor der gik mange år, før de nordiske lande nåede op på samme beskæftigelsesgrad som inden krisen.
”Sammenlignet med OECD som helhed faldt BNP mindre i de nordiske lande, da COVID-19-krisen var værst, og det steg hurtigere under genrejsningen.
BNP steg mest i Danmark (+5,5 %) og Sverige (+5,1%),” ifølge rapporten.
Arbejde og lønninger var førsteprioritet
– De nordiske lande benyttede sig af en bred palet af politiske tiltag og prioriterede at værne om arbejdspladser og lønninger. Erfaringerne giver værdifuld viden, ikke bare i forhold til at håndtere kriser i fremtiden, men også for at skabe mere modstandsdygtige og inkluderende arbejdsmarkeder i fremtidens Norden, siger Stefano Scarpetta, som er beskæftigelsesdirektør i OECD.
Udsatte blev ramt hårdest
Rapportens titel indeholder et spørgsmålstegn. Det henviser til, om genrejsningen virkelig har været inkluderende. Som i mange andre lande var der i Norden forskel på, hvilke grupper der blev ramt hårdest. Unge, lavtuddannede og indvandrere var nogle af dem, som krisen havde de største konsekvenser for.
Takket være den hurtige genrejsning var mange af disse konsekvenser dog udjævnet i starten af 2022.
”Sikkerhedsnettet fungerede”
– Det er positivt, at rapporten viser, at vores model med et socialt sikkerhedsnet fungerer som en form for støtte og bidrager til, at udsatte grupper inkluderes på arbejdsmarkedet, især når krisen rammer, siger Islands arbejdsmarkedsminister Guðmundur Ingi Guðbrandsson.
Krisen ramte ifølge rapporten ikke mænd og kvinder specielt ujævnt, hvilket mange ellers frygtede i starten. Kvinderne arbejdede dog mere hjemmefra end mændene.
Mere dobbeltarbejde for kvinder
Der kan være visse aspekter af, hvordan krisen påvirkede ligestillingen på arbejdsmarkedet, som rapporten ikke har undersøgt, understreger den islandske minister.
– I forbindelse med nedlukningerne lader det til, at gamle familiemønstre genopstod, hvilket gjorde, at det var sværere for kvinderne at passe deres arbejde. Jeg tror, at en af de ting, som politikerne kan tage ved lære af, er at være ekstremt påpasselige med, at fremtidige kriser ikke fører til uforudsete kønskløfter, siger Guðmundur Ingi Guðbrandsson
OECD’s råd til Norden som forberedelse på kommende kriser:
• Sørge for, at der er processer for hurtig tilpasning af regler og arbejdsmarkedstiltag til den nye situation
• Målrette indsatserne for at bevare arbejdspladser mod de virksomheder, der har størst likviditetsproblemer. Virksomhederne kan betale støtten tilbage, når krisen er mindre akut.
• Fremskynde informationsudvekslingen og give arbejdsformidlingerne bedre adgang til data, så videreuddannelse gennemføres, hvor der er størst behov for den.
