ALDIN gegn loftslagsvá - Island

Aldin
Fotograf
norden.org
Forening af ældre borgere imod klimaforandringer.

ALDIN gegn loftslagsvá er nomineret til Nordisk råds miljøpris 2025

ALDIN er en bevægelse bestående af personer i den tredje alder. Foreningen er den første af sin slags på Island, og er på få år blevet en vigtig aktør blandt de forholdsvis få miljøorganisationer, der findes i Island. Bevægelsen er en stærk stemme i samfundsdebatten, hvor medlemmerne skriver artikler, organiserer debatter, skriver udtalelser om lovforslag og politikker fra myndighederne, og er aktive på sociale medier. ALDIN fokuserer især på klimatruslen, men beskæftiget sig med naturbeskyttelse og andre miljøspørgsmål. 

På islandsk betyder ordet "aldin" både at have nået en høj alder og et stykke frugt. Derfor henviser navnet bade til gruppens alder, men også til at dens erfaring kan betragtes som frugten af et langt liv, som forhåbentlig kan bruges til gavn. Mange af ALDINs medlemmer har været aktive inden for miljø- og naturbeskyttelse i længere tid, og har gennem bevægelsen mulighed for at få deres stemme hørt, selvom de har forladt arbejdsmarkedet.  

Hidtil har unge mennesker gjort sig mere gældende i klimakampen end agtværdige, gråhårede mænd og kvinder. Derfor spiller bevægelsen en vigtig rolle, da de takket være deres alder og arbejdserfaring har en bestemt vægt i samfundet, som ALDIN udnytter til gavn for alle. Samtidig er organisationen med til at sikre at talsmænd fra alle grupper, får en stemme.