HVAD

Hvad
Photographer
Rana Ghose
Elektronisk musiker

HVAD (Hari Shankar Kishore, f. 1985). Dansk elektronisk kunstner. Siden midten af 00'erne har han under forskellige aliasser skabt og fremført elektronisk musik og udviklet en signaturlyd, der ikke ligner noget andet i Danmark. Hans musik er nyskabende, vild og pågående – en abstrakt og krigerisk energi, der får jorden til at skælve. Og under det hele: En uhyggelig, smuk paranoia. Med afsæt i moderne situationisme skaber HVAD et originalt og komplekst musikalsk og visuelt univers, som nedbryder kulturelle grænser og udfordrer fordomme.

HVAD bruger bl.a. egne skårede lakplader, tempelklokker, taxidøre, hundeglammen, kirkekor, slang fra gaden samt sin egen stemme til at udtrykke en nutidig kulturel bevidsthed, som er “beyond” multikulturel, og som udvisker grænsen mellem det levede liv og kunsten. HVAD har spillet over 500 koncerter i det meste af verden fra SXSW i Texas til Midi Electronic Music Festival Suzhou i Kina.

Efter næsten syv års hårdt arbejde, er Haris lyd nået ud til meningsdannere og visionære verden over: the Aphex Twin spillede hans tracks under sit Glastonbury DJ set og Hari har spillet på venues fra det Legendariske Berghain i Berlin til Unsound-festivalen i Krakow.