Magnus Lindgren

Magnus Lindgren
Photographer
Till Bronner
Nomineret for værket ”Nordic Big Band Inferno”

Magnus Lindgren er nomineret for sin flotte suite Nordic Big Band Inferno for bigband og kor, som forelå i sin nuværende form i 2016. Magnus har ladet sig inspirere af en historie, som han selv har fundet på. ”I en fremtid, hvor de nordiske lande er i krig med hinanden, opstår der en hær af musikere, som ved hjælp af jazzen og musikken forsøger at skabe fred mellem vores lande."

Magnus leger med bigbandmusikernes placering i rummet, og hvordan det kan påvirke musikken, improvisationerne og kommunikationen. Der opstår en tiltrækningskraft i mødet mellem kor og bigband – to musikformer og instrumentsammensætninger med vidt forskellig kultur og dynamik. Disse suppleres af en solosanger og en harpe.

Med udgangspunkt i en spændende historie om de nordiske lande har Magnus Lindgren skabt dette værk, hvor bigband, kor, harpe og solosanger udnyttes fuldt ud på en unik, himmelsk og til tider humoristisk, om end stadig smagfuld, måde for at fortælle historien. 
Nyskabende klangfølelser og vidunderlige melodilinjer kendetegner dette værk, hvor Magnus har forenet gammel bigband-tradition med geniale nyskabelser.

Alt er smukt indpakket i en nydelig æske, hvor solister og kor udgør det snoede guldbånd omkring en pakke med bigband-motiver på gavepapiret.