Naja Rosing-Asvid

Naja Rosing-Asvid
Photographer
Helle Nørregaard
Naja Rosing-Asvid: Aqipi – til sommerfest. Roman, Milik, 2014.

Aqipi – til sommerfest er en smuk billedbog af Naja Rosing-Asvid.

Aqipi er en lille sød hjælpeånd, der lever i åndernes verden, men kommer til menneskernes verden, når åndemaneren kalder. En sommer bliver han kaldt af åndemanderen, som har kaldt Aqipi, da han er under en heftig sangdyst med nabobopladsens store bjørnejæger. Selvom folk griner af åndemanerens lille hjælpeånd, vinder han, da han har en åndelig stærk hjælpeånd.

Mens Aqipi er i menneskernes verden, oplever det mange ting, der foregår på sommerbopladsen. Først var han ved at blive ramt af en pil. Der er børn, der leger far, mor og børn. Der er sommerfest, med middag og trommedans. Traditionen tro, fortælles der også drabelige jagthistorier, hvilket har givet en flot amulet af isbjørneklo. Gennem fortællingen, får nutidens børn indsigt i den gamle kultur – ritualer, trommedans, madkultur fortælletradition og vi får også lidt indsigt i myter, hvilket giver børnene nysgerrighed og giver lyst til at læse og vide mere.

Forfatteren Naja Rosing-Asvid har også illustreret fortællingen. Tegningerne er detaljerede og flotte. Bogen i helhed formidler levende den gamle grønlandske kultur, der kan læses af børn i mange aldre. 

Forfatteren Naja Rosing-Asvid, der er født i 1966, er uddannet arkitekt og er autodidakt kunstner. Hun har udgivet i alt 3 børnebøger. I 2012 udkom Aqipi - den lille hjælpeåndIvalo og Minik udkom i 2013. I 2014 blev Naja Rosing-Asvid udnævnt som kulturambassadør for Kommuneqarfik Sermersooq.