ORKA

Orka
Photographer
Norden.org
Nomineret for værket “Leipzig”

Årets færøske nominerede har ændret markant på musikopfattelsen på Færøerne.

Allerede ved starten tilbage i 2005 viste ORKA, at de havde vilje, mod og evner til at skabe et helt nyt og anderledes musikkoncept helt fra bunden. Dette første projekt blev komponeret for og spillet med nykonstruerede instrumenter, bygget af alt fra lysarmarmaturer og hegnspæle til parabolantenner og luftkompressorer.

ORKA har ført denne opfindsomhed mange skridt videre og har, gennem mangfoldige projekter med skiftende gæstekunstnere i ud- og indland, vist sig yderst bæredygtige i nyskabelse i både form og lyd. 
I dag turnerer ORKA over store dele af verden og inkluderer nu et elektronisk udtryk samt innovative lydinstallationer og instrumenter bygget i fjerne dele af verdenen.

ORKAs originale og velspillede musik har gjort Færøerne til en naturlig og vigtig bidragyder til den moderne verdensmusik.