Øyvind Torvund

Øyvind Torvund
Photographer
Geir Ove Tmmerbakk
"Constructing Jungle Books" af Øyvind Torvund

 


I Constructing Jungle Books (2014) skal orkestret forstås som en jungle fuld af lyde fra naturen og mærkelige, vilde dyr. Der befinder sig en komponist mellem træerne, som komponerer og skriver musikken ned på papir. I sin dialog med musikerne kombinerer Øyvind Torvund musikalsk notation og mundtlige instruktioner. Hans ”noder” kan også være indspilninger af naturens lyde, som musikerne skal imitere, udvikle eller videregive. Dermed trækker musikken også på traditioner fra folkemusikken, hvor musikken overleveres ved at lytte og spille, og hvor musikerne har en stor frihed. Værket er skrevet til Splitter Orchester (Tyskland), som er en gruppe af musikere som vil udforske mødet mellem det individuelle og det kollektive gennem fri improvisation. Constructing Jungle Books blev uropført på Museum für Naturkunde i Berlin i marts 2014. Øyvind Torvund er i øjeblikket DAAD-stipendiat i samme by.