Seinabo Sey

Seinabo Sey
Photographer
Seinabo Sey
Seinabo Sey er en af 13 kunstnere, som er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2017.

Den svenske sangerinde Seinabo Sey blev født i Stockholm i 1990. Siden gennembruddet i 2014 er hun blevet en af de største stjerner i Sverige. Den nærmest eksplosive første single Younger blev efterfulgt af EP'en For Madeleine (dedikeret til hendes mor). Herefter turnerede hun fra den ene udsolgte koncert til den anden i USA og Europa. Hun optrådte på tv i hele verden, fik en Grammis i kategorien "Årets debutant" og konsoliderede sin position som Sveriges næste store popeksportvare. Anmeldere har beskrevet hendes musik som en "vægtløs og fortryllende" blanding af soul og moderne pop. Hendes EP For Maudo (dedikeret til hendes far, som var en anerkendt musiker i Gambia og Senegal) er blevet beskrevet som en komposition bestående af "exceptionelt smuk musik".

Med en helt enestående stemme og et lige så enestående udtryk har hun etableret sig som en kommende verdensstjerne.