SIGU

SIGU
Photographer
Dida G. Heilmann
SIGU er en af de 13 nominerede til Nordisk Råds musikpris 2023.

Motivering

SIGU er den nye spændende lyd i norden. Hos musikgruppen SIGU finder vi en ny musikstil i Grønland, hvor genrer som rock, pop, jazz-funk og en lille smule trance er blevet til et spændende mix, hvor historierne om de barske realiteter i hverdagen bliver fortalt hudløst ærligt. Men også alt det smukke i livet bliver fortalt på en måde, så man føler, at der er et lys for enden af tunnelen. Det er tiltrængte toner, både i Grønland, men også ude i den store verden.

SIGU er et håndværk, der bedst kan beskrives som et kunstværk. Det er som et maleri, hvor store følelser og oplevelser bliver gengivet i farver. Og det bliver fortalt på en så befriende måde, at man mærker, at man lever.

Der er kræset for lytteren med den afslappede sangstemme, der taler direkte til hjertet og musikgruppen består af et professionelt ensemble, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Musikstilen giver lytteren mulighed for at se og mærke på instrumenterne, de instrumentale sekvenser overlader alt til ens fantasi, og de internationale lyde som klaver og blæsere er i perfekt harmoni med den traditionelle grønlandske tromme, der beskriver en række sessioner og sekvenser af livet. Teksterne favner bredt og omhandler livets cyklus, forfædre, glæde, sorg, sommer og kærlighed.