Whatclub

Whatclub
Photographer
Marcus Boman
Whatclub er en af de 13 nominerede til Nordisk Råds musikpris 2023.

Motivering

Orkestret Whatclub skaber sin egen særprægede version af det, som typisk kaldes "gypsy swing" eller "jazz manouche". Repertoiret består af standardmelodier inden for genren, evergreens og egne melodier med elementer af forskellige rytmer som vals, bolero, rumba og bossanova. 

Man hører også påvirkningen fra folkemusik og klassisk musik. Medlemmerne har forskellige baggrunde, hvilket afspejles i musikken og måden den udvikles på. 

Whatclub har som band beriget det ålandske musikliv. De har spillet op til alt lige fra folkelig dansk til koncertoplevelser af høj klasse, og de har samarbejdet med gæster som cellisten Svante Henryson og jazzmusikeren Antti Sarpila.

 

Bandet blev dannet i vinteren 2006 af guitaristerne Richard Palmer og Jochum Juslin samt kontrabassisten Kjell Dahl. I 2011 blev trioen udvidet med Andreas Nyberg på violin. 

Whatclub har udgivet fire album. Mariehamn Noir fra 2018 er deres seneste udgivelse.