Kirste Paltto og Laila Labba (ill.)

Jođašeaddji Násti ("Rejsende Stjerne", ikke oversat til dansk) er en nordsamisk børne- og ungdomsroman, som er skrevet af Kirste Paltto Jođašeaddji Násti er en fortsættelse af bogen Luohtojávrri oainnáhusat, (”Oplevelserne ved Luohtojávri”, ikke oversat til dansk), som var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2017.

Forestil dig et barn, som kigger på stjernerne og månen. Barnet kan se, at månen har øjne og mund. Hvad er der i verdensrummet, og hvordan er det egentlig på månen? Forfatteren udfolder med teksten den fascination, som børn har af verdensrummet, og hun stimulerer børns nysgerrighed og evne til forundring over verdensrummets indhold. Ved hjælp af Gauris og Várbus gode råd udforsker jordens børn (Ritni og Urbán) verdensrummet.

I bogen Jođašeaddji Násti møder vi igen brødrene Ritni og Urbán på nye og forunderlige eventyr, som denne gang udspiller sig i verdensrummet. En dag er Ritni og Urbán ude på legepladsen. Her finder Ritni en lille, blinkende bold, som hopper op og ned. Hvad er det for et mærkeligt syn? Dagen efter vender drengene tilbage til legepladsen for at lede efter bolden. Et blad folder sig ud af den grønne bold, og en grønklædt dreng løber hen til dem. Drengen hedder Gauri. Han fortæller, at bolden er hans og Várbus fartøj, og at den er tankernes, drømmenes og håbets stjerne. Den grønklædte dreng spørger Ritni og Urbán, om de vil med ind i den rejsende stjerne. Brødrene foreslår at de rejser til månen, og sådan starter rejsen ud i universet. På rejsen møder de en trold med fire hoveder og et måne-firben. Trolden har mistet sine egne børn. Derfor ønsker trolden at tage Ritni og Urbán til sig som sine egne børn i verdensrummet. Hvad sker der med brødrene, når trolden foreslår, at de skal konkurrere. Hvad er egentlig et måne-firben, og hvad sker der, hvis nogen tilfældigvis kigger måne-firbenet ind i øjnene? Det skaber spænding og undren i fortællingen.

Trolden med fire hoveder minder om den trold, som vi kender fra de samiske fortællinger. Men denne gang har trolden andre og større udfordringer end tidligere. Den har nemlig mistet sit hjem og er ensom. Trolden fortæller om sine børn, som svæver hjemløse i verdensrummet, fordi en satellit har ødelagt deres hjem. Således overfører Paltto trolden til en ny tid, som berører hele jorden befolkning. Børnene skal løse de forskellige udfordringer med klogskab, opfindsomhed og gode kommunikationsevner.

Teksten lægger vægt på selvstændighed som en grundlæggende værdi Børnene skal for eksempel klare sig i mødet med trolden, og takket være gode råd fra Gauri og Várbu, lykkes det til sidst for de to børn at fuldføre rejsen.

Illustratoren tager os med ind i en spændende verden ved at skabe et billede af børnene, som sidder på ryggen af måne-firbenet, eller ved at vise de dansende piger, der lyser som stjerner. Illustrationerne fremhæver også troldens forskellige ansigtsudtryk med forskellige grønne nuancer.

Teksten henvender sig til børn på 8-13 år, både når det gælder indhold, sprog og form. Sproget er smukt, poetisk og farverigt.