Bankkonto på Færøerne

En færøsk bankkonto er nødvendig, for at du kan få udbetalt løn.
Færøsk bankkonto
Som arbejdstager på Færøerne skal du have en bankkonto i en af de færøske banker, for at din arbejdsgiver kan indbetale din løn. For at kunne oprette en færøsk bankkonto, er det nødvendigt, at du har et færøsk p-tal.
De fire færøske banker
På Færøerne er der fire banker:
- Bank Nordik
- Betri Banki
- Norðoya Sparikassi
- Suðuroyar Sparikassi
Færøsk p-tal
Skal du arbejde på Færøerne i mere end 180 dage, skal du have et p-tal. Kommer du til Færøerne for at arbejde i en periode på højst 180 dage, skal du have et såkaldt pseudo-tal, altså et foreløbigt p-tal. Dette pseudo-tal skal du bede din arbejdsgiver om, som så vil sørge for det gennem skattevæsenet.
Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.