Folkeregistrering på Færøerne

Folkeregistrering på Færøerne
I dette afsnit kan du læse om flyttemelding og folkeregistrering på Færøerne

Hvornår og hvor skal jeg melde min flytning til Færøerne?

Som statsborger i et nordiskt land skal du kun melde flytning til Færøerne, hvis du skal opholde dig her i over 6 måneder.

Hvis det er tilfældet at du skal være på Færøerne længere end 6 måneder, så skal du senest 5 dage efter ankomst melde tilflytning hos din tilflytterkommune. Medbring dit pas til kommunekontoret, når du melder tilflytning.

Kommer du hertil med din familie, kan du melde deres flytning samtidigt.

Skal du arbejde på Færøerne i en periode, som er længere end 180 dage, så skal du have et p-tal.

Kontakt Landsfólkayvirlitið hos Umhvørvisstovan for mere information.

Tilflyttere fra ikke-nordiske lande

Du skal melde flytning hos din tilflytterkommune. Hvis du ikke er nordisk statsborger, skal du have opholdstilladelse i overensstemmelse med udlændingeloven eller have bevis fra myndighederne om, at du er fritaget opholdstilladelse. For mere information, kontakt Útlendingastovan.

Hvor skal jeg melde flytning, når jeg flytter fra Færøerne?

Flytning skal meldes til tilflytterkommunen. Flytter du til et andet nordiskt land, skal du registrere dig som flyttet fra Færøerne, hvis din nye kommune i tilflytterlandet stiller krav om, at du skal indregistreres hos dem.

Du skal være indregistreret i tilflytterkommunen i det nye nordiske land, inden din færøske fraflytterkommune kan registrere dig som fraflyttet.

Flytter du til et land uden for Norden i en periode der er kortere end 6 måneder kan du stadig være indregistreret på Færøerne. Varer dit ophold længere end 6 måneder, skal du melde flytning hos din færøske fraflytterkommune.

Flytning på Færøerne

Når du flytter internt på Færøerne, og/eller internt i en kommune, skal du senest 5 dage efter, at du er flyttet melde flytning hos tilflytterkommunen. Flyttemeldingen kan også omfatte resten af husstanden.

Vil du vide mere om folkeregistrering, kan du ringe til Landsfólkayvirlit på tlf. + 298 358050, eller sende en e-mail til lfy@us.fo

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.