Personnummer på Færøerne (P-tal)

Her kan du læse om, hvordan du kan få et persontal, som på Færøerne kaldes et p-tal.

Skal du arbejde på Færøerne i mere end 180 dage, skal du have et personnummer, også kaldet et p-tal.  

For at få et p-tal skal du henvende dig til kommunen du bor i. 

De fleste kommuner kan registrere dit p-tal direkte hos folkeregisteret.  

Hvis du har været bosat på Færøerne tidligere, og efter at man fik indført p-talssystemet i 1982, så har du allerede et p-tal, dette p-tal bliver aktiveret når du melder tilflytning til kommunen.

Skal du arbejde på Færøerne i mindre end 180 dage, og vælger ikke at flytte adresse, så skal du have et såkaldt pseudo p-tal, altså et foreløbigt p-tal. Dette pseudo-tal skal du bede din arbejdsgiver om, arbejdsgiveren kontakter så skattevæsenet for at få et pseudo p-tal.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.