Fakta om Danmark
Danmark grænser op til Sverige mod øst og Tyskland mod syd. Øresundsbroen forbinder Danmark og Sverige fra den største danske ø, Sjælland. Jylland, som er en halvø, forbinder Danmark med Tyskland. Den tredjestørste ø i Danmark er Fyn, som forbinder Sjælland og Jylland med to broer, Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen.
Politik i Danmark
Danmark er et konstitutionelt monarki. Kong Frederik 10. har ingen reel politisk magt, og Folketinget er landets højeste myndighed. Danmark er medlem af EU, men har beholdt kronen som valuta. Landet er også medlem af forsvarsalliancen NATO.
- Nationaldag: 5. juni (Grundlovsdag den 5. juni 1849)
- Styreform: Konstitutionelt monarki
- Parlament: Folketinget (179 pladser)
- Medlemskab af EU: Siden 1. januar 1973
- Medlemskab af NATO: Siden 4. april 1949
- Statsoverhoved: Kong Frederik 10.
- Regeringsleder (juni 2019): Statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet)
Befolkning i Danmark
Med sine cirka 5,9 millioner indbyggere er Danmark det tættest befolkede land i Norden. I og omkring hovedstaden København bor der cirka 1,3 millioner mennesker.
- Befolkning 2023: 5.932.654
- Indbyggertal, hovedstaden 2021: 1.336.982 (Storkøbenhavn inkl. forstæder (1))
Befolkningsudvikling i Danmark
Økonomi i Danmark
De vigtigste indtægtskilder i Danmark er olie og anden energi, medicinalindustri, landbrugsvarer, skibsfart og ydelser inden for it-branchen.
- BNP pr. Indbygger: 40.400 euro PPS (2020).
- Valuta: Danske kroner (DKK)
Geografi i Danmark
Danmark er det mindste af de fem lande i Norden. Hele landet har omtrent det samme areal som Finnmark fylke i Norge. Til gengæld har Danmark meget god og dyrkbar jord som bliver udnyttet maksimalt.
- Samlet areal: 43.561 km2
- Landareal: 42.962 km2
- Dyrket jord, gartnerier og frugtplantager: 25.329 km2
- Skove og plantager: 5.294 km2
- Søer og åer: 671 km2
- Største sø: Arresø – 39,5 km2
- Højeste punkt: Yding Skovhøj – 172,5 m
- Kystlinje: 7.314 km
Klima og miljø i Danmark
Danmark har tempereret klima, hvilket indebærer at vintrene er præget af frost og nogle gange sne. Middeltemperaturen om sommeren er omkring 16° C og om vinteren 0,5° C. De største mængder af nedbør falder i månederne september, oktober og november, mens der falder mindst i februar og april.
- Gennemsnitstemperatur København (2020): 10,7° C (Maximum 32,4 °C, Minimum -4,7 °C)
- Normal nedbørsmængde (1961–1990): 712 mm
- Nedbørsmængde København (2006): 823 mm
Gennemsnitstemperatur i Danmark
Grader Celsius
Dansk
Sproget i Danmark er dansk, som hører til den nordgermanske sproggruppe sammen med islandsk, færøsk, norsk og svensk. Det danske sprog skrives med det latinske alfabet med tilføjelserne af bogstaverne æ, ø og å.
- Officielt netsted: www.denmark.dk
- Officielt sprog: Dansk
Er du interesseret i at flytte til Danmark?
Hvis du er interesseret i at flytte til Danmark, kan du altid kontakte Info Norden, som er Nordisk Ministerråds informationstjeneste.
Vil du blive klogere på Danmark og resten af de nordiske lande?
Rapporten State of the Nordic Region udgives hvert andet år og giver et omfattende og unikt indblik bag kulisserne i de nordiske lande. Rapporten trækker på statistiske data om demografi, arbejdsmarked, uddannelse og økonomi i Norden.
Er du nysgerrig på mere statistik?
Vi har samlet en lang række relevante nordiske tal og statistikker på Nordic Statistics database. Her kan du fordybe dig og blive klogere på statistik inden for flere forskellige emneområder indenfor de nordiske lande.
__________________________________________________________________________________________
1) København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner samt bebyggede dele af Ballerup, Rudersdal, Furesø, Ishøj By og Greve Strand