Det nordiske sprogsamarbejde

Det er en forudsætning for at kunne kommunikere med hinanden, at man har et fælles sprog at kommunikere på. Dansk, norsk og svensk er dog så nært beslægtede, at sprogbrugerne kan forstå hinanden på tværs af sproggrænserne. Af historiske årsager har dansk en stærk position som fremmedsprog i Island, mens svensk er et af de to officielle sprog i Finland. Dansk har en stærk position på Grønland og Færøerne på grund af rigsfællesskabet, mens svensk er officielt sprog på Åland. 

Ansvaret for det nordiske sprogsamarbejde er fordelt på to forskellige ministerråd. Hovedansvaret ligger hos Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning, mens Nordisk Ministerråd for Kultur har et sektoransvar. Det nordiske sprogfællesskab og målgruppen børn og unge er prioriteret i begge ministerråds samarbejdsprogrammer. 

Sprogsamarbejdet reguleres primært af fire forskellige aftaler: Helsingforsaftalen, kulturaftalen og sprogdeklarationen samt sprogkonventionen.

Helsingforsaftalen slår fast, at de nordiske lande skal tilstræbe at bevare og videreudvikle det gensidige samarbejde inden for de retslige, kulturelle, sociale og økonomiske områder, samt inden for infrastruktur og miljøbeskyttelse. Når det gælder den gensidige sprogforståelse i Norden, lægges der blandt andet vægt på at "I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende omfang omfatte undervisningen i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands, sprog, kultur og almindelige samfundsforhold (…)".

Kulturaftalen bygger også på en målsætning om at styrke og intensivere samarbejdet landene imellem, i dette tilfælde på det kulturelle område. Aftalen skal bidrage til at øge den samlede effekt af landenes investeringer i uddannelse, forskning og anden kulturel virksomhed, samt sikre at landenes samarbejde om at videreudvikle det nordiske kulturfællesskab – blandt andet ved at "(…) fremme undervisningen i de andre nordiske landes sprog, kultur og samfundsforhold (…)".

Den nuværende sprogdeklaration (Deklaration om nordisk sprogpolitik) blev underskrevet af både de nordiske undervisnings- og kulturministre ved et fælles møde i Stockholm i maj 2024 og erstattede en tidligere deklaration fra 2006. Målet med deklarationen er, at den skal udgøre grundlaget for en overordnet, samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitik i Norden. I henhold til deklarationen skal målsætningerne følges op af arbejdsprogrammer, som fornys regelmæssigt. Det nuværende arbejdsprogram er det første og gælder for perioden 2025-2027. Programmet er udarbejdet af Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning og Nordisk Ministerråd for Kultur i fællesskab med inddragelse af ministerrådets øvrige sektorer for at opnå målene i deklarationen. 

Ud over de øvrige aftaler findes også den nordiske sprogkonvention. Konventionen trådte i kraft i 1987 og er juridisk bindende for alle fem nordiske lande. Sprogkonventionen henvender sig til regeringerne og skal bidrage til at sikre, at nordiske borgere skal kunne henvende sig til myndighederne i de øvrige nordiske lande på deres eget sprog i visse sammenhænge. Ansvaret for at følge op på og varetage konventionens bestemmelser ligger hos den relevante myndighed i hvert enkelt land, og de individuelle rettigheder varetages i kraft af den nationale lovgivning.

Aktiviteterne i det nordiske sprogsamarbejde koordineres af Nordisk Ministerråds sekretariat, og Embedsmandskomitéen for Uddannelse og Forskning (EK-U) er styregruppe for samarbejdet. Med henblik på at sikre at Nordens samfundsbærende sprog, nationale minoritetssprog og tegnsprog udvikler sig og forbliver levende i en tid præget af digitalisering støtter Nordisk Ministerråd to netværk: Netværket for Sprognævnene i Norden og det nordiske tegnsprogsnetværk.

Der er flere muligheder for at søge om støtte til sprogrelaterede projekter i Norden.

Aktører i de nordiske og baltiske lande kan søge om støtte fra Nordplus-programmet. Det gælder især fra delprogrammet Nordplus Nordens Sprog, men også de øvrige fire delprogrammer. Et særligt fokus i Nordplus Nordens Sprog er aktiviteter, som styrker børn og unges sprogforståelse i nordiske sprog, primært i dansk, norsk og svensk. Dette inkluderer sprogkurser for lærere, lærerstuderende og andre studerende på relevante videregående uddannelser.

Nordisk Kulturkontakt forvalter de forskellige støtteprogrammer inden for kulturområdet. Flere af disse kan være relevante for sprogprojekter. Det gælder Kultur- og kunstprogrammet, som støtter nytænkende projekter af en høj kvalitet, og Mobilitetsprogrammet, som yder støtte til samarbejdsprojekter mellem de nordiske og baltiske lande.

Kultur- og sprogprojekter, som direkte involverer børn og unge i planlægningen og gennemførelsen, kan desuden søge midler fra NORDBUK eller VOLT.

Det kan også i nogle tilfælde være relevant at søge om støtte til sprogprojekter hos Nordisk Kulturfond.