Om Nordisk Ministerråds arbejde med fri bevægelighed

Nordisk Ministerråd arbejder for, at Norden ska blive verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. En vigtig del i denne indsats er at styrke den frie bevægelighed mellem landene. Arbejdet har til formål at give borgerne gode forudsætninger for at leve, studere, arbejde og drive virksomhed i og på tværs af de nordiske lande.

Arbejdet med fri bevægelighed og grænsehindringer er komplekst og involverer flere forskellige aktører på nationalt, nordisk og regionalt niveau. Eliminering af en grænsehindring kræver ofte en ændring af lovgivningen og/eller myndighedspraksis. Processen med at fjerne en grænsehindring kan tage flere år, og nogle gange kan man efter flere års arbejde sågar nå frem til den konklusion, at en grænsehindring ikke kan fjernes.

Den nordiske definition af en grænsehindring skaber nogle rammer, som regeringerne kan forholde sig til og arbejde inden for. Mobilitetsproblemer forårsaget af markedet eller andre årsager, der ikke er omfattet af den nordiske grænsehindringsdefinition, kan derfor ligge uden for regeringernes mandat. Det forhindrer dog ikke grænsehindringsaktørerne i at arbejde med disse problemstillinger ved at tage initiativ til dialog med de aktører, der har mulighed for at gøre en forskel på det aktuelle område.

Hvad er en grænsehindring?

I det nordiske grænsehindringsarbejde er grænsehindringer love, offentlige regler eller praksisser, som begrænser individers bevægelighed eller virksomheders muligheder for at drive virksomhed på tværs af grænserne i Norden. Det betragtes også som en grænsehindring, hvis en person eller en virksomhed som følge af at have udnyttet sin ret til mobilitet får ringere vilkår end andre i en tilsvarende situation.

Flere aktører bag arbejdet for fri bevægelighed

For at opnå deres mål i samarbejdsprogrammet om styrket integration og bevægelighed mellem de nordiske lande lancerede samarbejdsministrene den 1. januar 2025 et program for fri bevægelighed i Norden. Formålet med programmet er at hæve ambitionsniveauet, skabe tydeligere processer, tydeliggøre rollefordelingen og styrke synergieffekterne mellem de nordiske aktører, der arbejder med grænsehindringer og information. Programmet identificerer en række centrale aktører og deres respektive opgaver. Inden for programmets rammer organiseres informations- og grænsehindringsarbejdet som en del af det samme økosystem for at skabe bedre forudsætninger for et langsigtet, effektivt og politisk forankret arbejde for fri bevægelighed i Norden.

De nordiske samarbejdsministre har det yderste ansvar for mobilitets- og grænsehindringsarbejdet inden for rammerne af det nordiske regeringssamarbejde. 

De nordiske samarbejdsministre spiller en central rolle ved at fungere som facilitatorer på nationalt niveau. De skal blandt andet prioriterer anliggende vedrørende grænsehindringer, som er afgørende for integrationen i Norden, samt understøtte og koordinere nationale processer med det formål at skabe et nationalt politisk ejerskab. Landene udpeger desuden et nationalt medlem til Grænsehindringsrådet.

Samarbejdsministrene har valgt at prioritere arbejdet med ID-matching og at følge op på statsministrenes erklæring om at fremskynde tiltag, der kan bidrage til at opnå en integreret nordisk region med fri bevægelighed over grænserne.

Læs mere om, hvordan man arbejder med dette på temasiden ”Digitalisering – adgang til grænseoverskridende tjenester”.

Grænsehindringsrådet

Grænsehindringsrådet er et uafhængigt organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både individer og virksomheder. Grænsehindringsrådet arbejder med at identificere, håndtere og fjerne grænsehindringer, der påvirker privatpersoner og virksomheder i Norden.

Grænsehindringsrådet, som består af nationale medlemmer fra de nordiske lande, repræsenterer Nordens borgere og virksomheder, støtter regeringerne i deres grænsehindringsarbejde og holder øje med den frie bevægelighed. Grænsehindringsrådet kommer også med input til samarbejdsministrene om aktuelle problemområder, som har særlig betydning for bevægeligheden internt i Norden, og som kræver bredere politisk ejerskab for at kunne løses. De samarbejder med forskellige aktører såsom nationale og regionale netværk. Grænsehindringsrådet arbejder desuden tæt sammen med Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe, som også arbejder med grænsehindring på nationalt og nordisk niveau.

De nordiske informationstjenester

De nordiske informationstjenester giver støtte og information til privatpersoner og virksomheder, der ønsker at arbejde, studere, flytte eller starte virksomhed på tværs af grænserne. Nordisk Ministerråds digitale informationstjeneste Info Norden og de grænseregionale tjenester – Grensetjänsten Norge-Sverige, Øresunddirekt og Gränstjänsten Sverige-Finland-Norge – fremmer bevægeligheden ved hjælp af websteder, personlig service og informationsindsatser. Gennem den daglige kontakt med borgerne kan de desuden identificere og rapportere grænsehindringer.

Programsekretariatet for fri bevægelighed i Norden

Programsekretariatet for fri bevægelighed i Norden er placeret på Nordisk Ministerråds sekretariat og har til opgave at koordinere det nordiske arbejde for fri bevægelighed samt at skabe overblik og samforståelse mellem forskellige aktører på området på nationalt, nordisk og europæisk niveau. Programsekretariatet har også ansvaret for metodeudvikling, opfølgning og rapportering til samarbejdsministrene inklusive anbefalinger til fremtidige prioriteringer. De koordinerer også samarbejdet med Nordisk Råd samt tværsektorielle indsatser og det grænsehindringsarbejde, der finder sted inden for rammerne af Nordisk Ministerråds øvrige sektorer.