Uddannelse i Norden

Fotograf
Unsplash
Uddannelse i Norden skal skabe muligheder for alle – hele livet. Den skal udvikle sig i takt med arbejdsmarkedets behov og sikre, at ingen står uden adgang til læring.

Nordisk Ministerråd prioriterer uddannelse højt, og samarbejdet omfatter hele uddannelsesforløbet – fra børnehave til videregående uddannelse og livslang læring.

Selvom uddannelsessystemerne i Norden er nationalt forankrede, udvikles de i tæt samarbejde gennem systematisk udveksling af viden og erfaringer. Her kan du læse mere om de vigtigste fokusområder i det nordiske samarbejde på uddannelsesområdet.

15 fokusområder, der præger uddannelsespolitikken i Norden

BØRNEHAVE

  1. Spiller en vigtig rolle i forhold til at mindske sociale forskelle Alle skal have adgang til et tidligt, inkluderende og pædagogisk tilbud af høj kvalitet.
  2. Høj kvalitet – Alle børn skal have et trygt, stimulerende og ligeværdigt pædagogisk miljø med engagerede, veluddannede pædagoger, som støtter deres udvikling, læring og trivsel hver dag.
  3. Trivsel – Alle børn skal føle sig trygge, velkomne og delagtige i et positivt miljø, hvor de trives, udvikler sig og tør at lege og lære sammen med andre.

FOLKESKOLE

  1. Grundlæggende færdigheder – Faldende resultater i læsning, stavning og matematik er en fælles nordisk udfordring. Det er derfor vigtigt, at disse færdigheder får et løft.
  2. Trivsel og digitalisering – Hvordan skolen kan forebygge udfordringer og styrke elevernes digitale modstandskraft gennem støtte og digital kompetence.
  3. Demokrati for at danne aktive samfundsborgere – Skolen skal give børn og unge viden, færdigheder og værdier, som ruster dem til at deltage i demokratiet på en aktiv, kritisk og ansvarlig måde.

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

  1. Trivsel og støtte undervejs – Gode læringsmiljøer, tæt opfølgning og god uddannelsesvejledning skal bidrage til, at flere fuldfører en uddannelse, også unge, der risikerer at havne uden for skole og arbejde.
  2. Uddannelse, der opfylder samfundets behov – Tilbuddene udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, blandt andet ved at styrke interessen for håndværk og fagområder, hvor der er behov for flere faglærte.
  3. Mobilitet og fri bevægelighed i Norden – Videregående uddannelser skal styrke unges viden om og erfaring med de nordiske lande. Unge skal have mulighed for at bevæge sig og studere på tværs af skoler og landegrænser i Norden.

LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

  1. Mobilitet –Det er en politisk prioritering at gøre det nemt for studerende at tage hele eller dele af deres uddannelse i et andet nordisk land.
  2. Erfaringsudveksling på tværs af Norden – Uddannelsesinstitutioner udveksler erfaringer og fører en løbende dialog om akademisk frihed, påvirkning fra kunstig intelligens og ansvarligt internationalt samarbejde.
  3. Fælles udfordringer – Blandt andet med at tiltrække og fastholde studerende på uddannelsesinstitutioner uden for de store byer.

VOKSENUDDANNELSE

  1. Livslang læring for alle – I Norden skal voksne have mulighed for at udvikle sig og tilegne sig kompetencer hele livet.
  2. Omstilling i arbejdslivet – Uddannelsestilbud udvikles i samarbejde med arbejdslivet og tilbydes fleksibelt, blandt andet som læring på arbejdspladsen.
  3. Kompetencer for fremtiden og inklusion – Voksenuddannelse skal understøtte den grønne og digitale omstilling af arbejdsstyrken. Samtidig skal den modvirke eksklusion og styrke grundlæggende og digitale færdigheder, så alle kan deltage i samfunds- og arbejdslivet.

Uddannelse, forskning og sprog er væsentlige for at løse samfundsmæssige udfordringer, men de enkelte lande kan ikke løse dem hver for sig.

Nordisk samarbejdsprogram for uddannelse, forskning og sprog

Læs mere

Børnehave

Børnehaven spiller en central rolle i de nordiske lande og betragtes som en vigtig del af både barnets udvikling og samfundets velfærdsmodel.

Børnehaven fungerer også som en vigtig platform for social integration. Den skaber mødepladser for børn fra forskellige baggrunde og er med til at styrke den sociale sammenhængskraft. For børn med indvandrerbaggrund er børnehaven ofte en nøgle til at lære sproget og forstå samfundets normer og værdier.

Børnehaven i Norden er en bærende del af velfærdssystemet og har stor betydning for individets udvikling, familiens livsvilkår og samfundets bæredygtighed på lang sigt.

Det nordiske børnehavesamarbejde lægger blandt andet vægt på kvalitet, inklusion og trivsel.

Læs mere:

INDSATS: Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet (Nordic Database on ECEC)

INDSATS: Forskningsprojektet om forskolen som en investering i fremtiden (2024)

Folkeskole

Den grundlæggende uddannelse i Norden kendetegnes af et stærkt værdigrundlag, høj kvalitet og en inkluderende tilgang. Systemerne er baseret på lighed, tilgængelighed og barnets bedste.

Lærerne har en høj uddannelse og gode arbejdsvilkår, hvilket bidrager til professionel undervisning og stabilitet i skolen.

Inklusion er en central styrke. Nordiske skoler arbejder aktivt for at opfylde elevernes forskellige behov og tilbyder støtte i form af elevsundhedsordninger, specialpædagogik og andre ressourcer.

Offentlig finansiering og nationale læreplaner giver tydelige mål og sikrer et fælles kvalitetsniveau.

Det er vigtigt at blive undervist i demokrati. Elever opfordres til at deltage i beslutninger, der vedrører dem, hvilket styrker ansvarsfølelsen og mulighederne for at deltage aktivt.

Det nordiske samarbejde fokuserer blandt andet på grundlæggende færdigheder, trivsel, demokrati, digitalisering og uddannelse, som er tilpasset sårbare børn og unge.

Læs mere:

PROGRAM: Nordplus Junior

NETVÆRK: Netværket DIS (demokrati, inklusion og sammenhængskraft) under Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning består af eksperter fra de nordiske lande. Netværket påbegyndte en ny mandatperiode i 2025. I DIS-rapporten fra 2024 kan du få et overblik over netværkets aktiviteter for at fremme demokratiet i nordiske skoler.

INDSATS: Northern lights on Civic and Citizenship Education 

INDSATS: Participation is protection – embedding children’s rights in Nordic crisis governance Rapport på engelsk fra Nordens Velfærdscenter om, hvordan de nordiske lande – både sammen og hver for sig – kan styrke børns ret til medbestemmelse.

INDSATS: Nordforsks indsats for børn og unge i et postpandemisk Norden.

Videregående uddannelse

De nordiske videregående uddannelser er baseret på principper om lige muligheder, et bredt fagligt tilbud og plads til både personlig og faglig udvikling. Trivsel og gode læringsmiljøer er afgørende for, at elever skal gennemføre deres studier og udvikle de kompetencer, de skal bruge i deres videre uddannelse eller arbejde.

I det nordiske samarbejde fokuseres der især på trivsel og gennemførelse, specielt bland unge i NEET-gruppen (Not in Education, Employment or Training). Initiativet Futureproofing VET in the Nordics har belyst, hvad der påvirker unges uddannelsesvalg, og hvilke tiltag der kan bidrage til at fastholde dem i erhvervsfaglige uddannelsesforløb.

God studievejledning styrker de unges evne til at træffe velinformerede uddannelsesvalg og orientere sig videre i deres uddannelsesforløb. Det nordiske samarbejde baner vej for udveksling af erfaring og opbygning af netværk mellem studievejledningsorganisationer og uddannelsesportaler i Norden.

Det nordiske uddannelsessamarbejde lægger også vægt på at tilpasse uddannelsesudbuddet efter arbejdsmarkedets behov, især inden for fagområder med mangel på arbejdskraft såsom naturvidenskab og teknologi (STEM).

Aftalen om nordisk uddannelsesfællesskab på videregående niveau trådte i kraft i 2008 og har som mål at styrke bevægeligheden og samarbejdet i Norden. Her får elever mulighed for at ansøge om optagelse på en videregående uddannelse i et andet nordisk land på samme vilkår som det pågældende lands borgere.

Læs mere:

AFTALE: Gymnasieaftalen fra 2024 (teoretiske og erhvervsfaglige uddannelser)

PROGRAM: Nordplus junior

INDSATS: Futureproofing VET in the Nordics

INDSATS: NLL NEET (Færøerne, Åland og Grønland)

Lang videregående uddannelse

Det er en politisk prioritering at gøre det nemt for studerende at tage hele eller dele af deres uddannelse i et andet nordisk land. De nordiske lande har derfor et tæt samarbejde om gensidig godkendelse af hinandens uddannelses- og fagkvalifikationer på alle niveauer og støtter samarbejdet mellem de nordiske og baltiske studievejlednings- og uddannelsesportaler. I 2022 underskrev de nordiske ministre Reykjavik-erklæringen om automatisk godkendelse af kvalifikationer i forbindelse med lange videregående uddannelser.

Der er store ligheder mellem de nordiske lande i forhold til, hvordan lange videregående uddannelser organiseres og gennemføres, samt hvilke udfordringer man oplever. Det nordiske samarbejde er derfor også vigtigt, hvad angår udveksling af erfaringer fra uddannelsessektoren, og det muliggør et tættere samarbejde på mange områder med henblik på at styrke Norden som region. Nogle eksempler på nordiske aktører inden for lange videregående uddannelser er Nordisk Universitetssamarbejde (NUS), Nordic Five Tech og NORDTEK.

AFTALE: Overenskomst om adgang til videregående uddannelse 

AFTALE: Reykjavik-erklæringen

PROGRAM: Nordplus lang videregående uddannelse

NETVÆRK: Nordic recognition information centers (NORRIC)

INDSATS:  Ansøgningsrunde (NordForsk) Nordic-Baltic education systems and 21st century challenges

INDSATS: Higher Education beyond major urban areas in the Nordics

Voksenuddannelse, livslang læring og kompetencepolitik

Livslang læring er en central nordisk værdi og et vigtigt mål for samarbejdet i Norden. Ambitionen er at give voksne mulighed for at udvikle deres potentiale og få de kompetencer, der er nødvendige i et arbejdsliv i hastig forandring.  

Arbejdet støttes især af Nordplus Voksen, som fremmer samarbejde mellem uddannelsesaktører i Norden og Baltikum, og af Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL), som udvikler politik og praksis gennem tematiske netværk. NLL styrker voksnes læring gennem efter- og videreuddannelse, kompetencevurdering, grundlæggende færdigheder via PIAAC-netværket, digital inklusion og fleksibel kompetenceudvikling i arbejdslivet. 

Nordisk Ministerråds initiativ Fremtidens kompetencer bidrager med analyser af de krav, som grøn og digital omstilling, demografi og global konkurrence stiller til arbejdsstyrken. Med Futureproofing VET in the Nordics rettes fokus også mod manglen på faglært arbejdskraft, og hvordan flere unge kan motiveres til at vælge erhvervsuddannelser og bidrage til den grønne omstilling. 
 
Få overblik over programmer, netværk og aktuelle satsninger på området her: 

PROGRAM: Nordplus Voksen

PROGRAM: Nordisk Netværk for Livslang Læring 

NETVÆRK: Nordisk-Baltisk PIAAC-netværk 

INDSATS: Fremtidens kompetencer

INDSATS: Futureproofing VET in the Nordics

Nyttige links

Nordplus: Støtte til uddannelsessamarbejde i Norden. Nordens største uddannelsesprogram, som yder støtte til mobilitet, netværk og projekter på tværs af de nordiske og baltiske lande – fra børnehave til videregående uddannelse.

Info Norden – vi hjælper dig, hvis du skal flytte, arbejde og studere i Norden. Find information om uddannelsessystemer, uddannelsesstøtte, studieoptagelse og omregning af karakterer på Info Norden.

Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK). 

NORDBUK er Nordisk Ministerråds rådgivende og koordinerende organ for anliggender, som handler om børn og unge.