Her kommer de nordiske cirkulære forretningsmodeller

10.09.15 | Nyhed
Jordglob
Photographer
Johannes Jansson/norden.org
Lad udstyr fra europæiske sygehuse leve videre i udviklingslandene. Producer sportstøj som er så holdbart at det kan bruges igen og igen. En ny nordisk rapport giver eksempler på 18 cirkulære forretningsmodeller.

Cirkulær økonomi handler om at genanvende, reparere og bruge affald som en ressource.

Rapporten er et resultat af projektet: ”Moving towards a circular economy” som er gennemført af arbejdsgruppen for affald inden for Nordisk Ministerråd.

– Vi håber at de 18 eksempler som rapporten indeholder vil inspirere iværksættere og virksomheder til at se fordelene i en cirkulær økonomi, siger formand for Nordisk Affaldsgruppe, Sanna Due Sjöström.


Cirkulær økonomi står højt på dagsordenen i mange lande og EU-Kommissionen har endda lovet at formulere et forslag om cirkulær økonomi inden årsskiftet.

Læs rapporten Moving towards a circular economy

I projektet indgik en workshop med deltagere som repræsenterede forskere, myndighedspersoner, virksomheder, kommuner politikere og repræsentanter fra nordiske ministerier.

En vigtig konklusion er at der er behov for både fælles regler og politiske mål som medfører øget genanvendelse.

Derfor indeholder rapporten anbefalinger om hvad der skal til for at stimulere udviklingen af en cirkulær økonomi i de nordiske lande. 

Blandt andet er der behov for fælles regler som bidrager til at varer bliver fremstillet på en måde som gør det muligt at reparere dem, og at produkter allerede fra starten udvikles med henblik på en længere levetid.

– Nu skal vi bruge anbefalingerne i landenes arbejde med at igangsætte en cirkulær økonomi. Der er tale om tiltag som kan være effektive med henblik på at bevæge udviklingen i den rigtige retning, siger Sanna Due Sjöström.

Læs rapporten