Island og Norden er en budbringer af fred

31.01.23 | Nyhed
Samarbejdsministre ved møde i Nordens Hus, januar 2023
Photographer
norden.org
De nordiske samarbejdsministre var i dag samlet i Nordens Hus i København. Island som formandskabsland i 2023 sætter fokus på fred og videreførelsen af Vision 2030.

Islands samarbejdsminister Guðmundur Ingi Guðbrandsson satte for alvor i dag hånden på rattet for sammen med de øvrige nordiske samarbejdsministre at styre Nordisk Ministerråd igennem 2023.

Efter Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann havde budt velkommen, præsenterede Guðmundur Ingi Guðbrandsson formandskabsprogrammet ”En kraft for fred”:

Norden er en af de mest fredelige regioner i verden, og vi har pligt til at løfte betydningen af fred. Fred er grundlaget for menneskerettigheder, velfærd, kvinders frihed og miljø- og klimabeskyttelse, som er kendetegnende for vores fælles værdier i de nordiske lande.

Guðmundur Ingi Guðbrandsson, Islands samarbejdsminister

Fred skal løftes op, hvor det giver mening

Det er Islands mål, at Norden skal være en budbringer af fred og at temaet skal løftes frem der, hvor det giver mening i det nordiske samarbejde. Fx når det handler om grundlæggende nordiske værdier som tillid, tryghed, ligestilling og demokrati. Og så bliver Nordisk Ministerråd i år medvært for en stor international fredskonference i oktober i Reykjavik.

- Med sådan en stor international begivenhed får vi mulighed for at formidle budskabet om vigtigheden af fred, lyder det fra Islands samarbejdsminister, Guðmundur Ingi Guðbrandsson.

Vision 2030 er det bærende element

Det bærende fundament i det islandske formandskabsprogram er - ligesom i det foregående norske formandskabsprogram - Vision 2030 og ambitionen om, at Norden skal være den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030.

Læs Islands formandskabsprogram: