Kvinder i krig, 1-års dagen
Krigen i Ukraine fortsætter med at påvirke Europa og resten af verden. Usikkerhed, energikrise, flygtningestrømme og menneskelige tragedier fylder. Det har konsekvenser på alle niveauer i samfundet. Ikke mindst for helt almindelige mennesker. Det er dem vi også skal lytte til. Gennem deres livshistorier skal vi forstå hinanden bedre, og bruge den forståelse til at identificere en vej mod en fredelig fremtid.
Kvinder i krig
- Der er krig i Ukraine. Mennesker dør, mister deres hjem, deres land og deres identitet. Og vi er stadig i gang med at forstå, hvad det egentlig betyder for os alle sammen, og hvilke konsekvenser det har for de nordiske og baltiske lande, siger Olga Jóhannesson, kvinden bag dokumentarserien ’Women in War’. Hun har valgt at bruge sin stemme i håb om, at det kan bidrage til fred og forståelse. Det samme har de medvirkende kvinder i dokumentarserien:
- Johanna-Maria Lehtme, som har grundlagt en NGO, der leverer medicinske forsyninger og humanitær hjælp til de værst ramte områder og slagmarken i det østlige Ukraine.
- Olga Dragileva, som er journalist og vært for et talkshow på lettisk tv. Hun har indsigt i den mediepropaganda, der hersker.
- Olga Gladchuk, der er gift med en ukrainsk mand. Sammen bor de i Sverige med deres lille dreng.
- Irina Nielsen, der bor i Danmark, men er er fra Moskva. Hun fortæller, hvordan det er at være russer i Norden i disse tider.
Nordens nærområdesamarbejde
Dokumentarserien 'Women in War’ er financieret af Nordisk Ministerråd, med henblik på at støtte den demokratiske udvikling og civile modstandskraft i Østersøområdet. Nordisk Ministerråd har netop givet støtte til yderligere 26 initiativer inden for tematikken: Nordens nærområdesamarbejde. Fx journalist/medie samarbejde mellem Norden og journalister i Baltikum, børne- og unge projekter samt bæredygtighedssamarbejde og integrering af flygtninge fra Ukraine.