Pionerer inden for adskillelse af økonomisk vækst og klimaudledning: Nordiske aktiviteter på COP21
De nordiske landes pavillon på COP21 slog dørene op den 30. november, og i løbet af de kommende to uger vil den danne rammen om et varieret program under Nordisk Ministerråds værtskab. Fokus vil være på de nordiske landes rolle som pionerer inden for adskillelse af økonomisk vækst og klimaudledning samt grøn innovation, klimafinansering og meget mere.
Tilbage i 1990'erne var de nordiske lande de første, der viste, at det kunne lade sig gøre at skabe økonomisk vækst og samtidig sænke klimaudslippene. Det er et budskab, der giver genlyd ved et globalt event som COP21, hvor udviklings- og industrilande i fællesskab forsøger at finde nye veje mod en bæredygtig fremtid.
Energisamarbejde
Det nordiske energisamarbejde er et andet fokusområde på pavillonen, idet energisamarbejdet i Norden i år kan fejre +100-års-jubilæum.
Faktum er, at de nordiske lande har 25 års forspring i forhold til at gøre el-produktionen fossilfri, hvilket i høj grad skyldes det fælles nordiske el-marked og den nærmest perfekte balance mellem de vedvarende energikilder i regionen.
Energikilder som vind, vand og biomasse i de forskellige lande supplerer hinanden på glimrende vis, og de nordiske landes energipolitikker har i flere årtier sikret gode forudsætninger for langsigtet planlægning.
En række begivenheder
Ud over bekendtgørelsen af partnerskabet med Verdensbanken, som også omfatter Sverige, Tyskland og Schweiz, vil der også være masser af andre aktiviteter.
Hans kongelige højhed Carl 16. Gustav af Sverige besøger pavillionen, og ud over det normale program med side-events vil der blandt andet også blive søsat et nyt nordisk partnerskab, som skal fremme nye metoder til klimafinansiering, samt et nyt partnerskab med Power Africa.
Der kan du også få adgang til et bredt udvalg af klimarelevante publikationer fra Nordisk Ministerråd og deres partnere.