2013 Kim Leine, Danmark: Profeterne i Evighedsfjorden

2013 Kim Leine, Danmark: Profeterne i Evighedsfjorden

Om forfatteren

Leine er født i Norge, men flyttede til Danmark som 17-årig. Kim Leine har boet og arbejdet i Grønland i 15 år. I 2004 vendte han tilbage til Danmark og debuterede med erindringsromanen ’Kalak’ (2007). 2009 udkom romanen ’Tunu’, hvor Kim Leine søger tilbage til Grønland, denne gang som ramme for fortællingen om en ung dansk mandlig sygeplejerskes møde med det grønlandske samfund og bygdkulturen. ’Profeterne i Evighedsfjorden’ er Kim Leines fjerde roman og er historien om den danske præst Morten Falck, der i slutningen af 1700-tallet rejser til Grønland.

Om værket

Kim Leines store epos, Profeterne i Evighedsfjorden, er historien om den danske præst Morten Falck, der i slutningen af 1700-tallet rejser til Grønland. Herigennem udfoldes en beretning om den danske kolonialisering som et fuldstændig forrykt og meningsløst projekt. De danske embedsmænd forsøger at holde på magten og formerne, men plages af hjemve og resignation. Blandt grønlænderne ulmer sorgen og vreden, og nogle af dem griber kristendommen og de europæiske frihedsidéer som en inspiration til oprør mod kolonimagten.Men ud over at være en kritisk, historisk roman der minder os om at Danmark har en problematisk fortid som kolonimagt, er bogen en skildring af snavset som menneskets grundelement.

Profeterne i Evighedsfjorden

Udgivet af: Forlaget Gyldendal 

Udgivelsesår: 2012

Bedømmelseskommiteens begrundelse

Der et tale om et medrivende epos om undertrykkelse og oprør, et antikolonialistisk og vidt forgrenet værk, der fantaserer over mennesket som krop og tanke.