Andrzej Tichý

På omslaget till Andrzej Tichýs Händelseboken ("Hændelsesbogen", ikke oversat til dansk) danser fire skeletter i en uhyggelig danse macabre. Vi har set dansen før. Det er den senmiddelalderlige allegori om, hvordan vi alle danser mod døden. I Andrzej Tichýs roman danses denne dødedans på forladte legepladser og småtriste pizzeriaer i Malmø, men også på snuskede bordeller og grænsestationer i Europa. 

Andrzej Tichý har altid været på de marginaliseredes og de udsattes side – og på børnenes side. Med Händelseboken flytter han dem og deres fortællinger direkte ind i centrum. Sproget er genstridigt – nogle gange tenderer det til raseri – og utrætteligt retter det konstant læserens opmærksomhed mod underklassen, racismen og hierarkierne i samfundet. I stedet for en dramaturgisk kurve og et tydeligt handlingsforløb giver Händelseboken læseren en myriade af stemmer. Nogle er navngivne, nogle er anonyme, nogle er historiske, nogle er opdigtede, og de illustrerer alle en bristet tid, hvis stærkeste kendetegn er dens forliste medmenneskelighed.

Bogens persongalleri er nærmest uoverskueligt. Geografisk er romanen centreret om bydelen Lindängen i Malmø, men det er en europæisk roman, som Tichý har skrevet, og den er fyldt med fragmenter fra kontinentets mange baggårde. Kronologien er ikke helt tydelig, og stemmerne falder ind og ud af hinanden. Pronominer og subjekter bliver ganske enkelt mindre vigtige, efterhånden som romanen skrider frem. I stedet træder der et mangehovedet og heterogent klagekor frem i forhold til samtidens accelererende dødedans.

Læseren trækkes ind i en syvhundrede sider lang centrifuge af elegant og intensiv tekst, som er umulig at lægge fra sig. Formen skifter mellem lange fortællinger, barnlige udkast til stile, monologer, korte fragmenter, faktiske eller fiktive citater og oneliners. Hverdagen blandes med magisk realisme, banaliteter med dybde, tragedier med forløsende humor. Og Tichý er altid loyal over for sine karakterer. Romanens engel Metatron udtrykker det sådan: "de, som bliver forvist, flygter, drukner og fængsles, og de, som undertrykkes med fysisk udmattende, mentalt drænende og åndeligt begrænsede arbejdsopgaver, de er i sandhed hellige skabninger."

Med Händelseboken viser Andrzej Tichý, at vi alle er tæt forbundne med hinanden – også når vi står over for afgrunden, kan vi dele vores erfaringer. Hans roman oplyser os om, at der trods alt også er et radikalt potentiale og en skønhed i dette.

Andrzej Tichý (født 1978) er en af de absolut vigtigste stemmer i svensk samtidslitteratur. Han debuterede og brød igennem i 2005 med Sex liter luft (ikke oversat til dansk). Siden da har han modtaget flere store priser, og han er blevet nomineret til endnu flere. Med Händelseboken udvikler hans forfatterskab sig yderligere. Tematikken er internationalt gyldig, og den risikovillige form tilfører romangenren noget helt særligt og nyt. Händelseboken er Andrzej Tichýs tiende bog, og det er tredje gang, at han bliver nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.