Anne-Grethe Leine Bientie & Bierna Leine Bientie

Jaememe mijjen luvnie jeala (”Midt iblandt os lever døden”, ikke udkommet på dansk) af ægteparret Anne-Grethe Leine Bientie og Bierna Leine Bientie er en tankevækkende og poetisk bog, som er skrevet med stor livsvisdom. Bogen indeholder 11 fortællinger om mennesker med vidt forskellige baggrunde og livssituationer, som har fået døden tæt på sig. Døden påvirker dem på forskellige måder, og de møder situationen med forskellige refleksioner.

I den første og sidste tekst er det en elsket livsledsager, som går bort, og den kærlige tone sætter sit præg på hele bogen. Den aldrende efterladte fortsætter livet som i en afdæmpet film. Som et ritual fyrer vedkommende op i ovnen, laver kaffe og lægger sig ved siden af sin elskede. Det vanskelige ved at acceptere døden og give slip skildres med en stor ømhed. "Daesnie gællesjem jïh dutnjien vuartesjem. Dagke manne jieliminie jïh datne sealadamme?" (Her ligger jeg og ser på dig. Er det overhovedet muligt, at jeg lever, mens du er død?) (67).

I teksten Gurhtie (Lom) får en død lom i garnet garnfiskeren til at føle skyld, da den anden lom og de efterladte lomunger skriger klagende på den anden side af søen. De vanskelige følelser viser sig mellem kvinden og hendes mand, og hun sværger: "In edtjh gåessie viermide jadtedidh mearan dijjen leah tjovhkh" (Jeg vil aldrig mere sætte garn i yngletiden) (20).

Selv om døden er med i alle fortællingerne, så er der også en stærk omfavnelse af både livet og døden i hverdagen, som viser, at hvis man griber fat i livet, skal det hele nok gå.

Bogen indeholder også fortællinger om mennesker, som ikke er omgivet af gode relationer og nærhed, når livsbanen ophører, og som forlader livet med en modvilje, der ligner den, de har levet med. Sådan er det, når tantens barn i Gaatoelamme (Forsvundet) kommer for at besøge onklen, som ikke længere er der. Halvtanten ønsker ingen begravelse, ingen dødsannonce. Absolut ingenting. Der er ingen plads til følelser, kun pragmatiske løsninger.  

I Vïere (At binde en krans) har den voksne datter fået opgaven at lave en krans til farens begravelse. Hun binder vilde, stikkende skud fra morens rosenbusk inderst i kransen og tænker: "Eah baakoeh daerpies gosse daate vïere gæstoen nelnie" (Vi har ikke brug for ord, når denne krans ligger på kisten.) (45). Som i en ceremoni binder hun barndommens smertefulde oplevelser ind i kransen og oplever forsoning og healing. Så ofte har hun tænkt: "Gosse jaama, dellie edtjem aavoedidh" (Det bliver en glædens dag, når far dør) (46). Nu er tiden inde, og hun føler, at kraften vokser i hende.

De fleste tekster er almenmenneskelige, og det samiske vises i små detaljer, for eksempel når teksten pludselig går over i en joiklignende lyrik. Den samisksprogede tekst trækker læseren ind i den samiske sfære gennem det præcise ordvalg – ofte åbner et udtryk op for en hel verden.  

Bierna Leine Bientie har arbejdet som sydsamisk præst og er desuden salmedigter og har modtaget Sørsamisk kulturpris i 2021. Anne-Grethe Leine Bientie er både salmedigter og forfatter. Hendes børnebog Joekoen sjïehteles ryöjnesjæjja (”En meget dygtig renhyrde”, ikke udkommet på dansk) blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2018. Den norske version af den nominerede bog, Midt iblant oss lever døden, er blevet indkøbt til Norges kulturråds indkøbsordning for ny norsk skønlitteratur.

Bogen er smukt og stemningsfuldt illustreret af parrets datter, Ellen Sara Reiten Bientie. Billederne fører læseren mod endnu en ny fortælling og nye refleksioner, som man må gruble over og tænke på og derefter læse endnu en gang og fornemme en tryghed i, at døden hverken er uhyggelig eller truende, men snarere en naturlig del af vores liv.