Jonas Eika

Motivering:

Jonas Eika debuterede i 2015 med Lageret Huset Marie, en roman, der handler om at have natarbejde på et højteknologisk nonfoodlager. Bogen er en arbejdspladsroman kombineret med en anden roman, som handler om at være meget, meget forelsket. Det var en utrolig fin debut. 

I 2018 udkom Eikas anden bog. Efter solen er en novellesamling, som består af fire længere historier: ”Alvin”, ”Bad Mexican Dog”, som falder i to adskilte dele, ”Rachel, Nevada” og ”Mig, Rory og Aurora”. Hver og en af fortællingerne er overraskende og overrumplende, og novellerne markerer et spændende nybrud i dansk litteratur. Historierne er uforudsigelige, og der er er et usædvanligt drive i dem: Læseren bliver simpelthen trukket med ind i en anden verden, hvor man ikke ved, hvad der venter rundt om næste hjørne. Det er det ene. Det andet er, at bogen er vederkvægende skarpt og godt skrevet – billedstærkt skrevet. Billederne knopskyder sig hele tiden frem i nye slyngninger og skaber sammenhænge, men man kan ikke forudsige, hvor man kommer hen. Historierne er forankret i en for så vidt genkendelig virkelighed. De foregår i København, i Mexico, i London, i Nevada og handler om finansspekulanter, hjemløse drenge, der arbejder som beach boys på et dyrt resort i Cancún, stofbrugere og folk, der tror på rumvæsener. Alt sammen noget, som findes, men novellernes realisme har magiske elementer, idet teksterne hele tiden udvider læserens perceptionsfelt. Det, man kan se, det, man kan sanse, bliver taget et skridt videre. Derfor er der indslag, som kommer til at virke ikke-realistiske, men som egentlig mere er en udvidelse af sansefeltet. Det sanselige fylder i det hele taget meget. Der er mange lugte, lyde, smage, følelser og syner i bogen. Skriften er fuld af en energi, som også er erotisk, seksuel. 

Efter solen er en bog, hvor man mærker den globale krisetid. Udbytning og ulighed, fortvivlende vilkår og voldsomme, mørke erfaringer er en vigtig del af dens stof. Alligevel fornemmer man en håbefuldhed, når det gælder muligheden for forandring. At en anden verden faktisk er mulig, og at denne verden måske allerede er her, men kræver at blive kaldt til live og foldet ud. Hvis det er rigtigt, at sproget er fossil poesi, så iværksætter Efter solen en intens og bæredygtig udvinding af sprogets brændstof, der i sig selv er betagende. Men bogen sætter også en ny, affirmativ tone i den litteratur, der arbejder med de spørgsmål, som ingen kan komme uden om: virkningerne af den globale ulighed, den globale opvarmning og alle de andre kriser, som vores verden er fuld af. 

Efter solen har modtaget Danske Skønlitterære Forfatteres pris Den svære Toer, Montanas Litteraturpris og Michael Strunge-prisen.