Louise Lynge – Grønland

Louise Lynge er nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2022
Det grønlandske modebrand Louise Lynge sætter fokus på bæredygtige valg i modeindustrien i Grønland. Tøjproduktion er en af de største belastninger for naturen og miljøet. En stor del af modeindustriens CO2-udledning stammer fra transport af tøj, som ofte har lange forsyningskæder og i Grønland bliver næsten alt tøj importeret fra udlandet. Den lange rejse fra eksportland til butikker og købere i Grønland bidrager til industriens høje CO2-aftryk.
Hos Louise Lynge er der fokus på at vælge økologiske materialer eller genbrugsmaterialer, ligesom brandet har en zero waste-strategi.
Virksomheden arbejder aktivt på at sænke sit CO2-fodaftryk og CO2-kompenserer deres produktion, hvilket inspirerer andre grønlandske virksomheder til at gøre det samme.