Therese Bohman: Den andra kvinnan

Therese Bohman
Photographer
Sara Mac Key
Roman, Norstedts, 2014

Den andra kvinnan er en roman om kærlighed og køn, klasse og magt, det kvindelige og det mandlige. En ung kvinde møder en ældre mand, og de indleder et kærlighedsforhold. Hun arbejder i køkkenet på et sygehus, og han er overlæge. I romanen udfolder Therese Bohman en række kendte mønstre, som hun drejer i både ventede og uventede retninger. Lidenskaben kan opstå på en baggrund af madaffald og beskidte tallerkener, viljen til at leve sit liv uden for konventionerne kan opstå gennem destruktive valg. Den unge kvinde som er romanens fortæller er en flanør, både i tanke og handling. Hun læser litteratur, går til skriveundervisning og drømmer om at blive forfatter. Hun er på jagt efter idéer, steder og følelsen af at høre til, men ender i en splittet position. Vreden mod klassesamfundets hierarkier og tvingende strukturer løber som en glødende tråd gennem teksten. Den andra kvinnan er en sprogligt skarp og sanselig roman, fuld af billeder, dufte og farver, og de forskellige miljøer skaber følelser, stemninger og indtryk. Det kan handle om smukke novemberdisede gader, men alligevel om osende storkøkkener og indelukkede etværelseslejligheden i stueetagen.

Therese Bohman er født i 1978 og har arbejdet som redaktør og som kunst- og litteraturkritiker. Den andra kvinnan er hendes anden roman. Hun debuterede i 2010 med Den drunknade. For nylig fik Norrköpings kulturstipendium til minde om Moa Martinson.