Nordisk prisgalla sendes i hele Norden

29.10.18 | Nyhed
Oslo Opera
Photographer
Nancy Bundt - Visitnorway.com
De fleste nordboere kan følge med hjemme i sofaen, når årets vindere af Nordisk Råds priser 2018 afsløres tirsdag den 30. oktober. NRK1 sender årets uddeling af Nordisk Råds priser fra Den Norske Opera & Ballett i Oslo. Udsendelsen begynder kl. 19.45, og den vises også i de andre nordiske lande.

De populære tv-værter, Linda Eide og Hans Olav Brenner, står i spidsen for den stjernespækkede prisgalla, som skal fejre det bedste fra 2018 inden for kultur og miljø i Norden. Seerne vil også kunne opleve følgende kunstnere på scenen: Susanne Sundfør, Dagny Norvoll Sandvik, Jan-Erik Gustafsson, Operakoret og Kringkastingsorkesteret.


Prisuddelingen sendes på alle de nordiske public service-kanaler:

  • Norge: NRK1 den 30. oktober kl. 19.45 (norsk tid)
  • Finland: Yle ”Areena” den 30. oktober kl. 20.45  (finsk tid)
  • Danmark: DRK den 30. oktober kl. 20.00 (dansk tid) 
  • Island: RUV den 30. oktober (opdateres)
  • Færøerne:  KVF den 30. oktober kl. 17.45 (færøsk tid)
  • Sverige:  SVT ”Kulturstudion” den 1. december kl. 21.30 (opdateres)


Prisen på 350.000 danske kroner og prisstatuetten "Nordlys" overrækkes til vinderne af Norges statsminister, Erna Solberg, kronprinsesse Mette-Marit, forfatter Gunilla Bergström, skuespiller Jakob Oftebro og komponist Sofia Jernberg. 


Om Nordisk Råds priser

Hvert år uddeler Nordisk Råd fem priser for at hylde de nordiske landes litteratur, sprog, musik og film samt nytænkende indsatser inden for miljøområdet.