Ny rapport: Pandemien har haft store konsekvenser for mediesektoren i Norden
COVID-19 ramte Norden og resten af verden for fuld kraft i foråret 2020, hvilket fik store konsekvenser for ikke mindst kultur- og mediesektoren i Norden. Et år senere udkom rapporten "Covid-19 och de nordiska nyhetsmedierna", som er den første af to analyser, som de nordiske kulturministre initierede for at få en bedre forståelse af sektorens udfordringer under pandemien fra et nordisk perspektiv med henblik på at kunne håndtere dem bedre.
– Mediesektoren i Norden har haft et turbulent år med store forandringer. Selvom vi stadig befinder os midt i pandemien, giver rapporten os en værdifuld analyse af den nuværende situation og skaber opmærksomhed om vigtige mediepolitiske problemstillinger ud fra et nordisk perspektiv, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki.
Forskelle mellem landene
Pandemien har haft varierende konsekvenser for mediesektoren i de forskellige nordiske lande. Nordicom ved Gøteborgs Universitet har stået i spidsen for opgaven med at kortlægge udviklingen hos de private nyhedsmedier i pandemiåret 2020. Studiet blev gennemført i samarbejde med medieforskere fra samtlige nordiske lande.
– De nationale markeder for professionelle nyhedsmedier i Norden har hver deres unikke struktur med stor variation i størrelse, udbud, finansieringsmodeller og økonomisk styrke. Også synet på statsstøtte til private medier varierer i de nordiske lande. En omfattende økonomisk og samfundsmæssig krise som coronapandemien tydeliggør mange af disse forskelle, siger Ida Willig, som er professor ved Roskilde Universitet og en af redaktørerne bag rapporten.
Faldende annonceindtægter, men øgede indtægter fra modtagerne
Den hurtige opbremsning i de nordiske økonomier i foråret 2020 medførte et omgående og dramatisk fald i investeringsvilligheden på de nordiske annoncemarkeder. Annoncefaldet var især stort i de trykte aviser, som i Danmark, Finland, Norge og Sverige oplevede en tilbagegang på omkring 25 procent i 2020. Det svarer til et indtægtstab i størrelsesordenen 290 millioner euro. Samtidig steg investeringerne i annoncering online i tre ud af fire lande.
– Restriktionerne i forbindelse med pandemien har medført en markant ændring af adfærden på annoncemarkederne. Samtidig med at mange fysiske butikker har haft det svært, har nethandlen oplevet en kraftig vækst. Det har øget interessen for at handle online. Det er en udvikling, som har været gunstig for globale reklameplatforme som Google og Facebook og ugunstig for nationale og lokale reklamemedier, siger Jonas Ohlsson, som er forstander for Nordicom.
Samtidig med at de private nyhedsmedier har fået sværere ved at holde fast i deres annoncører, har udviklingen været den modsatte, når det gælder modtagerne. I samtlige nordiske lande blev der i 2020 rapporteret om en markant stigning i rækkevidden for nyhedsmedier af forskellige slags – ikke mindst online.
Journalistikken har styrket sin position
Den øgede nyhedsinteresse har også medført en øget vilje til at betale for nyhedsmediernes digitale indhold. Rapportens resultat viser en tydelig stigning i andelen af husstande i de nordiske lande, der vælger at betale for nyheder online.
– De professionelle nyhedsmedier har spillet en vigtig rolle under pandemien. Både i forhold til udbredelse af information og granskning af de politiske beslutninger. Flere studier viser desuden, at tilliden til de nordiske nyhedsmediers dækning er steget i løbet af 2020. At flere i Norden har valgt at betale for deres nyheder er et tegn på, at den professionelle journalistik har styrket sin position blandt modtagerne, siger Ida Willig.
Tilstrømningen til både public service og de private nyhedsmedier under pandemien er et bevis på den nordiske models værdi.
Rekordstore støttebeløb
Det dramatiske fald på annoncemarkedet i foråret 2020 blev rundt omkring i Norden efterfulgt af en heftig debat om målrettede støtteindsatser til mediesektoren. Det resulterede i, at der i 2020 blev givet statsstøtte til private nyhedsmedier i samtlige nordiske lande. Det drejede sig om et rekordstort støttebeløb på i alt 275 millioner euro. Cirka en tredjedel bestod af særlige pandemipakker.
Forskellene mellem de nordiske lande var dog store. Set i forhold til befolkningsantallet var den direkte støtte til private nyhedsmedier omkring ti gange så stor i Sverige og Danmark som i Finland i 2020.
– Det nordiske mediesystem har historisk set været karakteriseret af en aktiv mediepolitik, som har indebåret både en stor, offentligt finansieret public service-sektor og særlige støtteindsatser til private nyhedsmedier. I det seneste årti er denne model blevet mere og mere politiseret, og de nordiske lande har i stigende grad valgt at gå forskellige veje i deres udformning af den nationale mediepolitik. Tilstrømningen til både public service og de private nyhedsmedier under pandemien er et bevis på den nordiske models værdi. Det er med til at gøre mediepolitik til et højaktuelt emne, også efter pandemien, siger Jonas Ohlsson.
Webinar den 22. april med yderligere information
Er du interesseret i yderligere information? Har du spørgsmål til forfatterne? Den 22. april er du velkommen til at se nærmere på de centrale konklusioner i den nye rapport "Covid-19 och de nordiska nyhetsmedierna" ved et livestreamet weminar med præsentationer og debat. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål. Præsentationen gennemføres på skandinavisk.
Deltagere:
- Mark Blach-Ørsten, professor, Roskilde Universitet
- Jonas Ohlsson, forstander, Nordicom, Gøteborgs Universitet
- Heini í Skorini, adjunkt, Færøernes Universitet
- Randi S. Øgrey, administrerende direktør, Mediebedriftenes Landsforening, Norge
- Heidi Avellan, politisk chefredaktør, Sydsvenskan (moderator)
Program:
- Velkomst
- Præsentation af konklusioner og resultater
- Q&A med publikum (via chat)
- Paneldiskussion
- Sammenfatning