Øremærket barsel ændrer normerne effektivt

14.11.19 | Nyhed
Pappa med två barn

pappa med två barn

Photographer
Moa Karlberg
90 procent af fædrene i Norden ønsker at være dybt involverede i omsorgen for deres børn. Men de tror ikke, at andre mænd accepterer det. Det er en af konklusionerne i rapporten, State of Nordic Fathers, som udgives i dag. Rapporten søger blandt andet svar på, hvorfor fædre i Norden kun tager mellem 10 og 30 procent af barselsorloven.

Rapporten er baseret på svar fra 7.500 mænd og kvinder fra alle de nordiske lande. De har svaret på, hvor kompetente de føler sig som forældre, hvor vigtigt det er at dele ansvaret for hjem og børn ligeligt, og hvad de tænker om kollegers og arbejdsgiverens holdning til, at de tager barselsorlov.
 

Kløft mellem ord og virkelighed

Det viser sig, at mænd og kvinder i Norden føler sig omtrent lige tilfredse med deres engagement i børnene.

Desuden synes over 70 procent af både mødrene og fædrene i Norden, at barselsorloven skal deles ligeligt. 


Det stærke engagement og opbakningen til en ligelig fordeling står i skarp kontrast til det faktum, at fædre i Norden stadig kun tager 20 procent af barselsorloven i gennemsnit.
 

Svarene i undersøgelsen er blevet analyseret og sammenfattet i ti nøglefund af rapportens forfatter, Carl Cederström, docent i erhvervsøkonomi ved Stockholms universitet.

Mændene mener, at de allerede tager halvdelen af arbejdet

Et af nøglefundene er, at fædre i Norden mener, at ansvaret for hjem og børn allerede er ligeligt fordelt.

To tredjedele af mændene svarer, at de og deres partner deler arbejdet med børn ligeligt, mens mindre end halvdelen af kvinderne er enige. 

Mere end halvdelen af kvinderne mener, at de i virkeligheden gør det meste af arbejdet. 

Når 55 procent af mændene siger, at de tager halvdelen af det daglige arbejde med at hente børn, fritidsaktiviteter, tøj og hygiejne, er kun 33 procent af kvinderne enige. 

Lang fædreorlov ændrer normer

Flere af nøglefundene viser en stærk og konsekvent sammenhæng mellem længere fædreorlov og ændrede holdninger.


Fædre, som tager en længere barselsorlov, udfører en større del af arbejdet i hjemmet. De søger i højere grad information om forældreskabet i bøger eller hos venner.

De er også i mindre grad enige i kønsstereotype påstande som "børn har mere brug for deres mor end deres far", eller "mænd skal være stærke, selv om de er bange". 

Føler skyld over for kollegerne

Rapportens resultater bekræfter tidligere undersøgelser, som viser, at mænd er bange for, at deres barselsorlov vil give bagslag i forhold til karrieren.

Hvis der ikke bliver ansat en vikar under deres barselsorlov, føler de skyld over for de kolleger, som skal gøre deres arbejde. 

Men State of Nordic Fathers viser også her en holdningsforskel mellem mænd, som tager henholdsvis en lang og en kort barselsorlov. 

Arbejder samtidigt

Fædre, som tager en kort eller slet ingen barsel, er mere bange for at barselsorloven vil forringe relationen til kolleger og chefer, og at den vil have en negativ indflydelse på løn og karriereudvikling. 


Fædre, som holder en kort barselsorlov, er mere tilbøjelige til at arbejde samtidigt og mene, at de nogle gange er nødt til at prioritere arbejdet frem for børnene. 


Fædre, som holder en længere barselsorlov, er mere optimistiske, når det gælder chefens og kollegernes holdninger, og de er i mindre grad bange for at gå glip af karriereudvikling og en god lønudvikling.

Resultatet er en opfordring

De er også mindre bange for at bede om fleksible arbejdstider, som kan kombineres med at aflevere og hente børn i dagtilbud. 


– Fundene skal ses som en instruktion til politikere og virksomheder om at skabe rammer for, at nybagte fædre kan tage barselsorlov uden at skulle bekymre sig om negative karrieremæssige og økonomiske konsekvenser, skriver Carl Cederström. 

Øremærket barsel er effektivt 

Han konstaterer også, at der er forskel på de nordiske lande, når det gælder fædres barselsorlov.

I Danmark og Finland tager fædrene omkring 11 procent af barselsorloven, i Sverige og Island tager de cirka 30 procent og i Norge cirka 20 procent. 

De store forskelle skyldes, at Sverige, Island og Norge har et system med øremærket barsel til fædre for at få dem til at tage mere barselsorlov, mens systemet er mere fleksibelt i Danmark og Finland.   

– Øremærket barsel er ubestrideligt det mest effektive tiltag for at få mænd til at blive hjemme i længere tid med deres små børn, og det er nødvendigt, hvis vi skal ændre normerne på arbejdsmarkedet og i familierne, skriver forfatteren til rapporten.

Fakta 

Rapporten bygger på rapporten State of the World’s Fathers 2019, som er udarbejdet af den internationale organisation, Promundo.

State of Nordic Fathers er den første regionale rapport i Norden.

Rapporten er udarbejdet på opdrag af Nordisk Ministerråd inden for rammerne af The Nordic Gender Effect, som er de nordiske statsministres initiativ for international udveksling af viden om ligestilling på arbejdsmarkedet.

Carl Cederström er forfatter til rapporten, mens den svenske organisation, Män, er redaktør. 

Forskelle mellem landene

  • Sverige har den største andel af fædre, som holder mere end et halvt års barselsorlov. 
  • Island har den største andel af fædre, som ønsker en lang barselsorlov. 
  • Finland har den største andel af fædre, som slet ikke holder barselsorlov. 
     
  • Danmark har den største andel af fædre, som kun holder to ugers barselsorlov med deres børn. 
     
  • Norge viser tydeligt, at fædrenes andel af barselsorloven svarer til antallet af uger, som er øremærket til fædre i systemet

PRESSESPØRGSMÅL OM RAPPORTEN DEN 14/11

Jens Karberg, MÄN, redaktør for rapporten, tlf. +46 76-790 5259

jens.karberg@mfj.se