Panelsamtale om #metoo i kultursektoren i Norden, en opfølgning på Nordisk Ministerråds debatserie

31.10.19 | Begivenheder
De nordiske kulturministre tog initiativ til en debatserie af to ugers varighed i hele Norden i februar 2019 for at tale om MeToo-bevægelserne inden for kultursektoren i de enkelte lande, belyse forskelle, ligheder og personlige beretninger samt for at forsøge at finde de rette redskaber til forandring. Debatserien havde navnet "#metoo i kultursektoren i Norden". På initiativ af den svenske delegation i Nordisk Råd, bliver der fulgt op på disse samtaler under sessionen.

Information

Dato
31.10.2019
Tid
11:30 - 12:30
Sted

Riksdagens presscenter, Sveriges riksdag
Riksgatan 1
100 12 Stockholm
Sverige

Type
Sidearrangement

Programidé

Opfølgningen har form af en panelsamtale, som blandt andet vil berøre konklusionerne fra Nordisk Ministerråds debatserie "#metoo i kultursektoren i Norden", hvilke tiltag, der er vedtaget politisk og inden for kulturbranchen, samt hvilken effekt de har haft. Desuden rettes blikket fremad, og mulige fremgangsmåder for at komme den underliggende problematik til livs bliver diskuteret. Problemstillingerne vil blandt andet have fokus på, hvordan MeToo er blevet håndteret i de forskellige nordiske lande og kultursektorer, tavshedskultur, kulturbranchens særlige forudsætninger samt situationen for unge og marginaliserede grupper. Flere af paneldeltagerne medvirkede i ministerrådets debatserie.

 

Deltagerkreds: Nordisk Råds medlemmer og sessionsdeltagere

Sprog: skandinavisk

 

11.25: Let frokost (sandwich/wrap)

11.30-11.32: Velkomst ved Nordisk Råds præsident

11.32-11.40: Kort beskrivelse af Nordisk Ministerråds debatserie "#metoo i kultursektoren i Norden" samt udvalgte konklusioner

11.40-11.42: Afspilning af personlige beretninger (TBC)

11.42-12.18: Panelsamtale (TBC)

  • Nordisk Råds vicepræsident
  • Nordisk minister, ligestillingsminsiter/kulturminister
  • Ekspert i nordisk ligestillingspolitik
  • Repræsentant fra kultursektoren

12.18-12.25: Mulighed for at stille spørgsmål til panelet                  

12.25-12.30:  Opsummering ved moderator